Hud Flashcards Preview

Speciel patologi > Hud > Flashcards

Flashcards in Hud Deck (25)
Loading flashcards...
1
Q

Hvad er histologisk mønstergenkendelse/”pattern analysis” og hvordan stilles den?

A

Deskriptiv klassificering af ikke-neoplastiske sygdomme i huden.

  1. Mønsteret gives ved først at udpege hvilken del af huden, der primært er afficeret og hvordan dette er afficerret.
  2. Herefter kigger man mere detaljeret på, hvilke betændelsesceller, der dominerer området.
2
Q

Hypotrikose hos svin (for lidt hår) (Hypotrichosis cystica)

A

o Lokaliseret til især til ryggen, lænden, krydset eller halen
o Udviklingsanormali af hårfolliklen så håret ikke kan bryde igennem til overfladen (ukendt ætiologi)
o Makroskopisk findes multiple mørke cyster i cutis eller subcutis, som indeholder mørkfarvet pastøst sekret og hår der er oprullet i spiralform

3
Q

Nutritionel panniculitis

A

o Også kaldet steatitis eller ”gult fedt”
o Forekommer hyppigst hos svin, men kan også ses hos føl
o Læsionerne sidder primært i det subkutane fedtvæv, men alt fedtvæv kan angribes
o Lavt indhold af vit. E og højt indhold af umættede fedtsyrer i foderet kan føre til oxidation af fedtsyrer i fedtvæv og hermed dannelse af frie radikaler, der medfører nekrose og et sekundært inflammatorisk respons
o Hos svin bliver fedtvævet gråt til gulligt (pga. ceroidpigmenter) og blød tekstur med en fiskeagtig lugt
o Hos svin kan nutritionel panniculitis ses sammen med muskeldegeneration, ”mulberry heart disease” og hepatosis diætetica
o Hos føl kan den forekomme sammen med muskeldegeneration

4
Q

Solskoldning og fotosensibilisering

A

o Forekommer de steder på huden som er upigmenterede og udsatte for sollys
o Irritative stoffer kan forårsage dermatitis (irritativ kontaktdermatitis), idet læsionerne opstår der hvor huden er i kontakt med stofferne
o Der ses hyperæmi, blødning, inflammation og evt. vesikler eller bullae (store vesikler) og nekrose af huden i de akutte stadier
o De kroniske stadier er præget af dannelse af sår og heling

5
Q

Hvordan opstår laminitis?

A

Kan opstå efter indtagelse af visse fodermidler og ved toksinæmi og sepsis, eller kan opstå efter lokal traumatisering

6
Q

Patogenese ved laminitis?

A

Centralt i patogenesen er nekrose af stratum basale cellerne i hornkapslen og let inflammation i området

7
Q

Hvad kan vi se makroskopisk ved akut laminitis?

A

Makroskopisk er der ikke så meget at se, der kan dog forekomme hævelse af kronranden og evt. let ekssudation af serum til den overliggende hud

Ved sagittal gennemsavning kan ses let ødem under hornkapslen

8
Q

Hvad kan vi se makroskopisk ved kronisk laminitis?

A

I de kroniske stadier kan ses drejning af hov- eller klovbenet, idet området mellem hornkapsel og knogle er udfyldt af nydannet horn, granulationsvæv og/eller fibrøst væv

Spaltedannelse under hornkapslen og drejning af den underliggende knogle forekommer også som en akut læsion

Den distale knogle kan evt. penetrere sålehornet, hvorefter der er stor risiko for infektion

I det kroniske stadie kan ses konkavitet af hov- eller klovkapslen

9
Q

Kontusioner

A

o Traumatiske beskadigelser af væv og organer uden samtidig dannelse af sår
o Den normale kontinuitet i huden er altså intakt, og læsionerne ses ofte som blå mærker
o Ses udefra i upigmenterede og sparsomt behårede hudområder, og er derfor særligt synlige hos svin
o Kontusioner forbundet med fald vil ofte være lokaliserede til regioner over knoglefremspring og fund af mange læsioner kan være udtryk for hårdhændet transport eller transport af et sygt eller svækket dyr (eller som følge af ren dyremishandling)

10
Q

Lacerationer

A

Forrevet sår, altså et sår med stærkt uregelmæssige kanter

11
Q

Sår (vulnus)

A

o Fysisk beskadigelse af væv og organer med adskillelse af den normale kontinuitet
o Akutte stadier er ofte præget af blødning
o Ved halebid kan der fremkomme en blanding af tørt gangræn, suppuration, sårdannelse og granulationsvævsdannelse

12
Q

Dekubitale

A

Tryksår, lokaliseret til huden over knoglefremspring (især ved skulder hos søer)

13
Q

Hygrom

A

En falsk erhvervet bursa, der kan udvikles i subcutis over knoglefremspring
Består af en væskefyldt hulhed omgivet af en bindevævskapsel.
Væsken er ofte mucinøs og gul til rød, afhængig af mængden af blødning, og kan indeholde fibrin
Samtidig ses i den overliggende hud ofte fortykkelse, skældannelse og hårtab
Læsionerne kan udvikle sig uafhængigt af hinanden men opstår efter trykpåvirkning af huden

14
Q

Dermatitis

A

Inflammation i huden

15
Q

Eksem

A

Speciel form for dermatitis karakteriseret ved at der i det akutte stadie ses kløe, rødme, udsivning af væske, vesikler, skorper og skæl, og i det kroniske ses fortykkelse, ekskoriationer (hudafskrabning) og pigmenteringsændringer

Bruges om læsioner i huden der efter den slagtemæssige behandling fremstår som uregelmæssige multifokale til konfluerende, hyperæmiske, hæmorrhagiske, nekrotiserende, erosive til ulcerative, proliferative læsioner

16
Q

Eksempler på årsager til dermatitis og eksem

A

o Skab
o Fotosensibilisering
o Irritative stoffer (urinsvidning

17
Q

Pityriasis rosea (falsk ringorm)

A

o Forekommer lejlighedsvis hos slagtesvin, men hyppigere hos yngre svin
o Læsionerne ses på abdomen, i lysken og på mediale lår, og efter et initialt stadium med separate, skorpebeklædte papler (små, fokale inflammatoriske læsioner) optræder senere karakteristiske, konfluerende, fladeudbredte, inflammatoriske læsioner (plaques) med hvidlige centre og hyperæmiske, skællende kanter
o Læsionerne ligner til forveksling ringorm
o Årsagen er ukendt

18
Q

PDNS

A

”Porcine dermatitis and nephropathy syndrome”
Ses hos ældre svin
I de akutte stadier af PDNS ses separate, op til 1 cm eller større, evt. konfluerende, områder med hyperæmi og blødning i huden lokaliseret specielt til bagparten (bagben, perineum, ventrale abdomen og flankerne)

Senere i forløbet bliver læsionerne blå til sorte som et udtryk for nekrose, som heler under udvikling af sårskorper eller egentlige ulcera og senere ar. Hudlæsionerne ses oftest sammen med glomerulonephritis

19
Q

Knuderosen

A

Agens: E. rhusiopathiae
o Ved akut infektion ses meget karakteristiske rhombeformede hæmorrhagiske infarkter i huden
o Rødsygebakterier har bl.a. tropisme for endotel i arterier og giver anledning til vasculitis og trombose

20
Q

Klovbrandbylder hos kvæg

A

o Infektion med F. necrophorum i interdigitalspalten
o Makroskopisk ses nekrose og flegmone i huden og i det akutte stadie ses udtalt halthed
o I det kroniske stadie ses abscedering

21
Q

Botryomykose

A

o Pyogranulomatøs inflammation forårsaget af S. aureus
o Kan forekomme i huden og andre organer og væv, og er traditionelt beskrevet hos heste med sårinfektion efter kastration, såkaldt sædstrengsfistel eller sædstrengsbotryomykose

22
Q

Ringorm

A

o Infektion i hudens forhornede dele forårsaget af svampe tilhørende gruppen af dermatofytter
o Cirkulære evt. konfluerende, hårløse læsioner, præget af grå sårskorper, skæl og central heling

23
Q

Papillomatose

A

o Forårsages af papillomavirus og forekommer specielt hos ungt kvæg og unge heste
o Læsionerne ses overvejende i hovedet omkring munden, omkring urogenitalåbningerne og på patterne og yveret

24
Q

Vanskelligt at skelne neoplasmer fra granulomatøse og pyogranulomatøse inflammationer. Melanomer og maligne melanomer (blæksvulster) er dog nemme at kende pga. deres…

A

… sorte/mørke farve. Optræder hyppigt hos hvide, grå og skimlede heste
o I huden ses neoplasmerne hyppigt i perinealregionen

25
Q

Equine sarcoider forekommer hyppigst…

A

… på benene, hovedet og ventralt på abdomen og bryst. Læsionerne skyldes infektion med bovint papillomavirus