Brainscape's Knowledge GenomeTM

Browse over 1 million classes created by top students, professors, publishers, and experts.


See full index

Hjerte-lunge-kar > Psykiatri > Flashcards

Psykiatri Flashcards

1
Q

Hvilke symptomer ses altid i delir

A

Bevidsthedsuklarhed og psykomotorisk forstyrrelse.

Kun 70% har hallucinationer.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
2
Q

Hvilket symptom har demens og delir til fælles

A

Påvirket hukommelse

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
3
Q

Hvad er det væsentligste element i behandlingen af delir

A

Det afhænger af om deliret er somatisk eller abstinensbetinget.
Efter årsagen er identificeret og behandlet, overgås til delirpleje (enestue, hvile og fastvagt).

Der er begrænset videnskabelig evidens for psykofarmaka til delir, men abstinensbehandling (benzoer) kan være relevant. Evt gives antipsykotika, lavdosis, i begrænset tidsrum.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
4
Q

Hvad kan udløse delir

A
  • nylig operation
  • infektion
  • abstinenser
  • ???
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
5
Q

Hvilke følgevirkninger ses efter delir

A
  • længere indlæggelse
  • højere dødelighed
  • kognitive påvirkninger
  • fremskynder demensudvikling
  • blivende hjerneskade
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
6
Q

Hvad har demente og depressive have tilfælles

A

De kan virke intiativløse, har apati/hæmning og ændret hukommelse.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
7
Q

En 83 årig debuterer med psykiatriske symptomer, hvad gør man first and foremost?

A

Tager puls, BT og temp. Bestiller rutine blodprøver og gennemgår medicinen

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
8
Q

Har karakteriserer antidemens behandling

A

Det kan bedre kognitionen og ADL funktioner hos demente.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
9
Q

Hvad er forskellen på unilateral og bilateral ECT

A

Elektrodeplacering (> 40 studier):
 Bilateralt er mere effektivt, men giver flere bivirkninger
 Unilateralt over højre hemisfære medfører færre kognitive forstyrrelser, men pt. skal have flere behandlinger eller højere strødosis

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
10
Q

Hvad omfatter indledningen, behandling og efterforløbet af ECT behandling

A 
 Fastende
 Bedøvelse (barbiturat)
 Muskelafslappende (suxamethon)
 Modvirke sekretion i luftvejene (atropin)
 Ilt på maske - hyperventileres i 1 min
 El-stød fra elektroder på huden
 Krampeanfald (25-60 s)
 Vågen efter få minutter
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
11
Q

Hvad overvejes når man bestiller ECT behandling, og hvem får hvilken behandling?

A

 Sædvanligvis 8-20 behandlinger fordelt på 3
behandlinger ugentligt –> depression
 ”En bloc” ved livsfare (3 dage i træk) –> delir
 Individuel el-dosering efter alder og effekt
 EEG monitorering (sufficiente kramper og
varighed)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
12
Q

Indikationer for ECT

A

 Svær depression

  • Høj selvmordsrisiko
  • Psykotisk og forpint
  • Ingen/utilstrækkelig effekt af medicin
  • Tidligere god effekt/patientens ønske

 Delirium acutum & stupor (”stille delir”)

 Svær mani

  • Ingen/utilstrækkelig effekt af medicin
  • Fare for delir
  • Svær psykotisk mani

 Psykoser
- Svært selvdestruktive, urolige og aggressive patienter

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
13
Q

Kontraindikationer for ECT

A

 Absolutte:

  • Kendte aneurismer i hjerne eller aorta
  • Forhøjet intrakranielt tryk

 Relative:

  • Rumopfyldende intrakranielle processer
  • Tidligere intracerebral blødning
  • Nyligt myocardieinfarkt
  • Cardielle arytmier
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
14
Q

Hvordan og hvorfor virker ECT

A

 Teorien om de generaliserede kramper

  • Der ses en aktivering i hjernestammen og præfrontalt
  • Sham ECT og subkonvusiv stimulering virker ikke

 Den neuroendokrine teori

  • ECT genopretter en neuroendokrin dysfunktion
  • Øget prolactin, ACTH, neuropeptid Y mf – alle påvirker HPA aksen
  • Kortisol niveau normaliseres

 Effekt på hipocampus

  • Øget synaptogenese i hippocampus (BDNF)
  • Øget cellenydannelse i hippocampus
  • Rotter og grise
  • Hos mennesker ses øget volumen af hipocampus bilateralt
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
15
Q

Bivirkninger til ECT

A

 Hovedpine (på dagen for behandling)
 Muskelsmerter – (få dage)
 Konfusion (på behandlingsdage)
 Anterograd amnesi (uder beh. Og en måned efter)
 Retrograd amnesi – hyppigst i ugerne op til beh. start
 Forekomsten af kognitive bivirkninger afhænger bl.a. af:
- Elektrodeplacering (bilateral > unilateral)
- Strømstyrke (jo større strømdosis, jo flere bivirkninger)

HUSK: Depression giver i sig selv alvorlige kognitive vanskeligheder

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
16
Q

Effekt af forskellige behandlingsmetoder ved depression

A

 Psykoterapi: 50-60%
 SSRI: 50-60%
 SNRI/TCA: 60-70%
 ECT: 80-90%

Forebyggelse er vigtigt

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
17
Q

Effekt af ECT på depression

A 
 Hurtigt indsættende effekt: 1-2 uger
 ECT mere effektivt end antidepressiv
medicin 
 Effekten holder ca. ½ år
 Profylaktisk behandling med medicin
 Evt. profylaktisk behandling med ECT
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
18
Q

Effekt af ECT ved mani

A

ECT er ligeså effektiv eller bedre end

medikamentel antimanisk behandling

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
19
Q

Ved behandling i psykiatrien arbejder man med de 4 P’er, hvad står de for?

A

P: psykofarmaka
P: psykoedukation
P: psykoterapi
P: pædagogisk (???)

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
20
Q

Hvilke tre psykiatriske sygdomme rammer oftest ældre

A
  • delir
  • demens
  • depression
How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
21
Q

ICD-10 kriterierne for delir

A

A) Bevidsthedsuklarhed
- nedsat opfattelsesevne og svækket opmærksomhed med forstyrret evne til at opretholde eller skifte opmærksomhedsfokus

B) Kognitive forstyrrelser

  • Svækket genkaldelse og korttidshukommelse.
  • Desorientering

C) Psykomotorisk forstyrrelse, mindst én af følgende:

  • hyppige skift mellem hypo- og hyperaktivitet
  • øget reaktionstid
  • talestrøm øget eller nedsat
  • øget tendens til at fare sammen

D) Forstyrret nattesøvn med en eller flere af følgende:

  • søvnløshed eller inverteret søvnrytme
  • natlig forværring af symptomer
  • urolige drømme eller mareridt

E) Akut indsættende og fluktuerende forløb

D) Påvisning af organisk årsag

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
22
Q

Organiske årsager til delir

A
  • farmaka (= seponer al ikke livs-vigtig medicin)
  • post-operativ
  • elektrolysforstyrrelser (specielt lav natrium)
  • iltmangel
  • abstinenser (alkohol, benzoer)
  • legemlig sygdom af enhver art (kræft, hjertekarsygdomme, infektion)
  • hjerneskade

Men stort set alle farmaka og sygdomme kan føre til delir hvis personen er disponeret.

How well did you know this?
1
Not at all
2
3
4
5
Perfectly
23
Q

Udredning og behandling af delir

A

Udredning og behandling –> diagnosticer organisk årsag og behandl dette. Delir kræver akut behandling!

Delir behandles primært i somatikken eller i eget hjem.
Det kan være relevant at indlægge delirøse patienter til fare for sig selv eller andre patienter der modsætter sig behandling på psykiatrisk, da somatikken ikke må pålægge patienter tvang.

24
Q

Karakteriser kort demens

A
  • demens er ikke fremskyndet af alderdom
  • demens er en hjernesygdom
  • godt 80.000 danskere har en demenssygdom
  • ca. 3000 danskere under 65 år er ramt af en demenssygdom
25
Q

De hyppigste demenssygdomme

A
  • Den hyppigste demenssygdom er Mb.
    Alzheimer
  • Den næst hyppigste demenstype er
    vaskulær (kredsløbs) demens
  • Andre hyppige demensformer er Lewy
    Body demens og pandelapsdemens
    (Front Temporal Dementia )
26
Q

ICD-10 kriterier for demens

A 
A) svækket hukommelsesfunktion
Svækkelse af andre kognitive funktioner indenfor et eller flere af flg. områder:
- abstraktionsevne
- dømmekraft
- tænkning
- planlægning
B) Svækkelse af personlighed og adfærd
Svækkelse i forhold til mindst et af flg. symptomer:
- emotionel labilitet
- irritabilitet 
- apati
- forgrovet social adfærd

C) Bevaret bevidsthedsklarhed

D) Varighed mere end 6 mdr.

27
Q

Hvordan viser manglende bearbejdelse af sanseindtryk sig hos demente

A

Fx de kan ikke kende deres eget hus eller genstande eller lignende.

28
Q

Hvordan gradueres demens

A

Let demens:
- Hukommelse og koncentrationsevne noget svækket
- Måske tendens til tilbagetrækning, nedsat interesse for
omgivelserne
- Eventuelt arbejde opgives, pensionisttilværelse køres på nedsat
blus

Middelsvær demens

  • Tydeligt hukommelsessvækket
  • Begyndende apraksi, kræver stabile rammer og megen praktisk støtte
  • Kan bo hjemme med megen hjælp

Svær demens

  • Socialt hjælpeløse
  • Evnen til egenomsorg selvorganisering bortfaldet
  • Ofte svær afasi, agnosi og adfærdsforstyrrelser
  • Mange forekommer identitetsopløste
29
Q

Hvilke tests kan bruges til demens

A

MOCA (Montreal Cognitive

Assessment) - foretrækkes af underviser

30
Q

Behandlingsmuligheder for demens

A

Lægelig
- Antidemens medicin
- Behandling med psykofarmaka af adfærdsforstyrrelser
- Reduktion i medicin der påvirker hukommelsen og øger risikoen
for adfærdsforstyrrelser

Pædagogisk, psykologisk, plejefaglig

  • Psyko-edukation til pårørende
  • Relevant støtte og pleje
  • Fastholde færdigheder og kompensere for tabte færdigheder

Socialt

  • Hjælp til de pårørende
  • Relevant boligtilbud
  • Ansøgning om førtidspension til yngre demente
31
Q

Hvorfor er risikoen for at overse demens hos ældre større end hos yngre

A
  • Tristhed tolkes som en normalreaktion på tab
  • Nedsat energi, tab af appetit, søvnbesvær, træthed, tilskrives legemlige sygdomme
  • Ældre med nyopstået depression har ofte flere legemlige klager, psykomotorisk agitation, og psykotiske symptomer omhandlende sygdom
32
Q

ICD-10 kriterierne for depression

A

De generelle kriterier

  • Varighed af depressive episode mindst 2 uger
  • Organisk ætiologi udelukket
  • Ingen tidligere episoder med hypomani, mani eller blandingstilstand

3 Kernesymtomer

  • Nedtrykthed
  • Nedsat lyst eller interesse
  • Nedsat energi eller øget trætbarhed

7 Ledsagesymptomer

  • Nedsat selvtillid eller selvfølelse
  • Selvbebrejdelser eller skyldfølelse
  • Tanker om død eller selvmord
  • Tænke eller koncentrationsbesvær
  • Agitation eller hæmning
  • Søvnforstyrrelser
  • Appetit eller vægtændring
  • Let depression: mindst 2 kernesymptomer og mindst 2 ledsagesymptomer
  • Moderat depression: mindst 2 kernesymptomer og mindst 4 ledsagesymptomer
  • Svær depression: mindst 3 kernesymptomer og mindst 5 ledsagesymptomer
33
Q

Hvorfor er der behov for demensudredning

A

For at udelukke:

  • At patienten har en akut forvirringstilstand
  • At hukommelsesbesværet skyldes depression

For at diagnosticere demenstyper der er reversible:
- Demens forårsaget for lavt stofskifte

For at identificere evt. risikofaktorer

En diagnose giver overblik over prognose, forventelige symptomer og forløb

En diagnose kan målrette og intensivere den kommunale støtte

Nogle demenstyper kan behandles med medicin, der forsinker men ikke helbreder demensforløbet

34
Q

Ved hyponatriæmi tænk…

A

NSRI sænker natrium hurtigt! Tænk medicin induceret hyponatriæmi.

    • TJEK altid bivirkninger ved medicinen til eksamen **
  • -> til eksamen når de nævner et præparat tjek altid virkning, bivirkning, dosis eller andet relateret til dette.
35
Q

Hvordan opdeles retspsykiatri

A

 Civilretslig:

  • Skal kende lovgivningen omkring tvangsindlæggelse, tvangstilbageholdelse og ”somatisk tvang”
  • Skal kunne applicere lovgivningen på klinisk situation

 Strafferetslig:
- Skal kende lovgivningen vedrørende undersøgelse og
behandling af psykisk syge lovovertrædere, med særlig
fokus på paragraf 16, 69 og 68

36
Q

Hvad er de to grundprincipper i tvangsbehandling

A

Proportionalitetsprincippet
- Anvendelsen af tvang skal stå i rimeligt forhold til det som søges opnået herved

Mindstemiddelsprincippet
- Er mindre indgribende foranstaltninger tilstrækkelige skal disse anvendes

37
Q

Definer tvang

A

Psykiatriloven definerer tvang som:
Foranstaltninger for hvilke der ikke foreligger informeret
samtykke

Informeret samtykke:
- Gives af patienten på baggrund af fyldestgørende information fra sundhedspersonens side
- Samtykke kan mundtligt eller skriftligt og skal indføres i
journalen

38
Q

Former for tvang (og paragraffer)

A
  • Tvangsindlæggelse (§5)
  • Tvangstilbageholdelse (§10)
  • Tilbageførsel (§10a)
  • Tvangsbehandling af psykisk lidelser (§12)
  • Tvangsfiksering (§14)
  • Anvendelse af fysisk magt (§17)
  • Beskyttelsesfiksering (§18)
  • Tvangsbehandling ved somatisk lidelse (§13 )
39
Q

Hvad skal være opfyldt for at kunne bruge tvang

A

Personen skal være sindssyg eller i en
tilstand der ganske ligestilles hermed

OG

Det skal være uforsvarligt ikke at
frihedsberøve patienten med henblik på
behandling, dette er tilfældet når:
- Udsigten til helbredelse eller en betydelig og
afgørende bedring af tilstanden ellers vil
blive væsentligt forringet (gul tvang)
eller
- Patienten er til væsentlig fare for sig selv
eller andre (rød tvang)

40
Q

Hvad er den væsentligste forskel på rød og gul tvang

A
  • Ved gul tvang kan der gå 7 dage fra erklæringen er
    udfærdiget til patienten bliver hentet af
    politiet og tvangsindlagt
  • Ved rød tvang bliver man indlagt straks erklæringen er
    skrevet
41
Q

Hvornår er kriterierne for tvangsindlæggelse opfyldt

A

 Behandlingsbehovet

  • Skal være manifest og påtrængende
  • Udsigt til at behandling kan nytte
  • Mærkbar lindring af patientens forpinte tilstand anses som tilstrækkelig til at begrunde anvendelsen af tvang

 Farlighedskriteriet
- Aktuel eller potentiel fare for liv og lemmer
- Der stilles forholdsvis strenge krav til dokumentation for
akut fare for andre, derimod er der en øget selvmordsrisiko blandt de sindssyge

42
Q

Tilstande som kan ligestilles med sindssygdom

A

 Affekteksplosive tilstande
 Abnorme enkeltreaktioner som er ledsaget af
bevidssthedsændringer
 Patologiske reaktioner på alkohol og/eller
psykofarmaka
 Visse biologiske tilstande, tågetilstande i
forbindelse med epileptiske anfald, nervøs
spiseværgring med svær afkræftelse og livsfare til følge

43
Q

Behandling af legemlig lidelse med tvang

(Somatisk tvangsbehandling) - hvad skal være opfyldt?

A

 Patienten skal være psykotisk
 Den somatiske lidelse udsætter patientens liv eller helbrd for fare
 Patienten skal være indlagt på psykiatrisk afdeling men kan være udstationeret på en somatisk afdeling
 Beslutningen om tvang af legemlig lidelse træffes af den somatiske og psykiatriske overlæge i fællesskab

44
Q

Hvornår er kriminelle indstillet til behandling frem for dom

A

I Danmark er kriminelle som er sindssyge eller
mentalt retarderede OG som af retten findes
utilregnelige straffri.
I stedet for straf idømmes de behandling (de
psykisk syge) eller kommunalt tilsyn (mentalt
retarderede).

Paragraf 16 eller 69

45
Q

Forklaring til paragraf 16

A

Personen skal på gerningstidspunkt have været
sindssyg eller i ligestillet tilstand eller mentalt
retarderet (psykiatrisk vurdering)

OG som følge af dette

Utilregnelig på grund af ovenstående (retslig
vurdering)

46
Q

Forklaring til paragraf 69

A
  • Uskarp personkreds
  • Et stort antal af kriminelle personer er omfattet af
    kriterierne
  • Personer der er omfattet af disse kriterier kan ikke
    automatisk påregnes strafbortfald
  • Hvis retten finder det formålstjensligt (forebyggelse af
    ny kriminalitet) kan der idømmes særforanstaltning
  • Det kan være formålstjenstligt med straffrihed hvis
    mentalobservationen peger på at:
  • Fængselsstraf vil forværre tilstanden
  • Behandling vil være muligt og realistisk
47
Q

Hvornår og hvordan bruges mentalundersøgelse

A

 Led i en straffesagsforberedelse

 En grundig beskrivelse af personens sociale, legemlige, økonomiske, psykiske tilstand

 Skal foretages når det findes at være af betydning for sagens forberedelse

 Relevant når:

  • Den sigtede fremtræder psykisk syg
  • –> Er kendt med psykisk sygdom
  • –> Ser påfaldende ud i retten
  • Den strafbare handling kan skyldes at den sigtede er psykisk syg
  • –> Spontane/umotiverede/ uforståelige handlinger
  • Der er foretaget grov kriminalitet
  • –> Mord
  • –> Ildpåsættelse
  • –> Personfarlig vold
48
Q

Hvilke former for behandlingsdom er der

A

Ambulant behandlingsdom
 Man starter behandlingsforløbet som ambulant patient og modtager psykoterapi,
medicinsk behandling mm i et ambulatorium.
 Personer der har begået begrænset kriminalitet

Behandlingsdom
 Man starter behandlingsforløbet med en indlæggelse, overlægen kan udskrive
patienten
 Personer der har begået mere alvorlig kriminalitet og ofte er uden sygdomsindsigt

Anbringelsesdom
 Man bliver anbragt og under særlige vilkår, og kan kun udskrives såfremt
anklagemyndigheden giver tilladelse hertil
 Personer der har begået alvorlig kriminalitet og såfremt de ikke var syge ville være
idømt langvarig fængselsstraf
 Retten kan udskrive patienten

Særforanstaltning kan give mulighed for frihedsberøvelse men giver ikke mulighed for
tvangsbehandling (hører under Psykiatriloven)

49
Q

Hvad omfatter en sikringsafdeling

A

 Retspsykiatriske patienter

 Domstolene har afsagt dom om anbringelse på
Sikringsafdelingen

 De fleste har et farlighedsdekret

  • Patienten er sindssyg
  • Udsætter vedvarende andre liv for fare
  • Gjort hvad der er muligt for at behandle patienten

 Anmodning om farlighedsdekret sendes til Justitsministeriet der beder Retslægeråde om en udtalelses

 Farlighedsdekret kan kun ophæves af Justitsministeriet

 30 senge

50
Q

Hvordan dømmes mental retarderede kriminelle

A

Idømmes ofte en kommunal foranstaltning men hvis

forholdene taler for det kan de idømmes en psykiatrisk særforanstaltning

51
Q

Behandling af mani

A

Akut: benzo

Førstevalg ved mani:

  • valproat
  • lithium
    1. generationsantipsykotika
52
Q

De 3 vigtigste ætiologi for udvikling af demens

A
  • Alzheimers
  • Cerebrovaskulær lidelse
  • Lewy Body demens
53
Q

Andre vigtige årsager og risikofaktorer (VITAMIN D VEST)

A

V: vitamin mangel (B12, folat, thiamin)

Intrakranielt: tumor, subduralt hæmatom

T: hovedtraume

A: anoxi

M: metabolisk syndrom (DM, fedme, hypertension)

I: infektion (encephalitis, Creutzfeld-Jakobs-disease, neurosyfilis, AIDS-associeret demens, neuroborreliose

N: normaltrykshydrocephalus

D: degenerative sygdomme (Alzheimers, Pick sygdom, Huntingstons Chorea, Parkinson, Lewy Body demens, ALS,

V: vaskulære sygdomme (cerebrale infarkter, subkortikal aterosklerotisk encefalopati, arteritis

E: endokrine sygdomme (hypo-/hyperthyeose, hypercalcæmi, Addissons)

S: systemisk sygdom (hypoxisk hjerte-lunge lidelse, lever- og nyresvigt)

T: toxisk (alkohol, kulilte, psykoaktive stoffer, tungmetaller, opløsningsmidler)

54
Q

Kognitive symptomer på demens

A
  • Svækkelse af hukommelse, herunder episodisk (nedsat evne til at indlære nyt, svært ved at huske aftaler og gøremål) og semantisk (nedsat paratviden, svært ved at mobilisere konkrete ord og navne)
55
Q

Tentitative diagnoser ved vrangforestillinger hos ung mand

A
  • skizofreni
  • stofudløst psykose
  • affektiv psykose
  • ## delir på baggrund af abstinens

Hjerte-lunge-kar (13 decks)

Brainscape helps you reach your goals faster, through stronger study habits.
© 2024 Bold Learning Solutions. Terms and Conditions