Øjne Flashcards Preview

Hjerte-lunge-kar > Øjne > Flashcards

Flashcards in Øjne Deck (186)
Loading flashcards...
1
Q

Hvordan diagnosticeres AMD (aldersrelateret maculadegeneration)

A

Ved AMD kan nethindens metabolisme danne stoffet med fluorescerende egenskaber. Det vandopløselige stof flourescein anvendes til diagnostik af corneale epiteldefekter, fordi det optages i den vandigt ECV i de området hvor epitelcellebarrieren er brudt.

2
Q

Hvordan udredes vaskulære sygdomme i øjets nethinde

A

Ved flourescensangiografi

3
Q

Hvad er mikropsi

A

Når der udvikles ødem centralt i nethinden, udviskes forveagruben og billedet fordeles derfor på færre fotoreceptorer. Dette formindsker det centrale billedindtryk.

4
Q

Hvilke trin omfatter vurdering af skelen

A
  1. Observation for umiddelbar synlig skelen
  2. Hirschbergs test hvor der observeres for en synlig asymmetri af pupilrefleksens placering i pupillen. Refleksen behøver ikke ligge i centrum af pupillen og ligger ofte forskudt en smule men symmetrisk på begge øjne.
  3. Tildækningsprøven hvor man lyser på begge øjne samtidig og tildækket derefter det ene øje mens man observerer om det andet øje foretager en lille indstillingsbevægelse for at overtage fiksationen fra det øje som tildækkes. (til manifest skelen)

Evt.
4. Afdækningsprøven hvor det øje som har været tildækket foretager en indstillingsbevægelse efter at være blevet afdækket.

5
Q

Hvordan testes øjenene bevægelighed

A

Ved H-figur test. Ved parese af øjenmusklerne vil pt opleve dobbeltsyn ved forsøg på at bevæge øjnene i den retning, der svarer til den patetiske muskels trækretning, og oftest er det tydeligt at se hvilket af øjnene der har nedsat bevægelighed. Dog svært at vurdere ved partielle pareser eller pareser som involverer flere øjenmuskler.

6
Q

Hvordan undersøges for paralytisk skelen hvor flere øjenmuskler er involveret

A

Med rød/grøn brille ved H-figur test. Det dobbeltbillede der opleves at bevæge sig, tilhører det paretiske øje. Den retning som dobbeltbilledet ses at bevæge sig i, svarer til den paretiske muskels trækretning.

Ellers kan der laves en LEE-screen test (s. 133).

7
Q

Hvordan bedømmes synsnerven

A

Ud fra farve, afgrænsning og ekskavation. Farven kan være rødlig ved hyperæmi eller hvidlig ved atrofi. Afgrænsningen kan være normalt skarp eller uskarp fx ved papilødem. Ekskavationen kan være udslettet ved retinalt ødem eller accentueret som fx ved glaukom.

8
Q

Hvad er haze

A

Arvæv dannet efter photorefraktiv keratektomi (PRK), hvor der fjernes væv fra hornhindens overflade efter at epitelet er fjernet. Hvis der fjernes meget væv for at korrigerer store refraktionsændringer, kan der dannes arvæv.

9
Q

Hvilke typer refraktiv kirurgi på hornhinden findes der

A
  1. Fotorefraktiv kirurgi (PRK)
  2. Laser in situ keratomileusis (lasik)
  3. Linseudskæring med femtosekundlaser (smile)
10
Q

Ulemper/komplikationer til LASIK

A

Den dannede cirkulære hængslede lap kan dislocere sig selv flere år efter operationen.

11
Q

Hvornår benyttes hhv PRK, LASIK, og SMILE

A

PRK og LASIK kan behandle nærsynethed under 6 dioptrier, mens højere grader af nærsynethed behandles med LASIK eller SMILE pga risikoen for haze-dannelse.

Samlet har refraktionskirurgi med excimer laset en risiko på 1% for en blivende forringelse af synet.

12
Q

Hvor meget kan laserbehandling af hornhinden korrigerer

A

Nærsynethed op til 10 dioptrier og langsynethed op til 4 dioptrier.

13
Q

Hvornår skal det offentlige betale for laserkirurgi

A

Nærsynethed over 6 dioptrier, bygningsfejl over 3 dioptrier eller en refraktionsforskel på mere end 3 dioptrier mellem de to øjne. Lavere grader behandles kun offentligt hvis det ikke er muligt at benytte briller eller kontaktlinser Fx pga psykisk eller fysisk handikap.

14
Q

Ciliær rødme

A

Tegn til irritation af “dyre strukturer” så som hornhinde og……

15
Q

Conjunctival (perifer) rødme

A

Slimhinde infektion i conjunctiva

16
Q

Hvordan diagnosticeres ridser i hornhinden

A

Ved at dryppe flourescens på øjet. Det vil blive optaget i ridsen så den fremstår tydelig.

17
Q

Bygkorn vs haglkorn

A

Betændelse i en cilie hårsæk, mens en haglkorn er betændelse i en af de meilbunske kirtler.

Kan efterlade en lille knop i øjenlåget som hos helt små børn kan give bygningsfejl fordi det trykker på øjet. Derfor kan man udtømme det kirurgisk.

18
Q

Hvad er dacryo cystitis

A

Betændt tåresæk pga obstrueret afløb. Tømmes og oprenses kirurgisk.
OBS tåresækken ødelækkes og huden ødelægges fordi øjet render i vand ned over nedre hud i stedet. Kan løses ved en dacryo-cystit-rhinostomi

19
Q

Årsager til ptose

A
  • alder
  • myastenia
  • oculomotorius parese
  • Horner syndrom
20
Q

Hvorfor får man ptose ved Horner syndrom

A

Fordi innerveringen til Müllers muskel ophører. Ligeledes vil pupillen være lille.

21
Q

Symptomer på ektopium (udadvent øjenlåg) og entopium (indadvent)

A

Udadvent øjenlåg: tør og irriteret øje. Farligt pga disponering for tørhed –> infektion –> blindhed.

Indadvent øjenlåg: fremmedlegemefornemmelse, tåreflåd.
Farligt fordi øjenvipperne gnider sår i hornhinden –> infektion –> blindhed.

22
Q

Hvad er Bells fænomen

A

Øjets hornhinde drejes op ad under øvre øjenlåg når pt lukker øjet, for at forhindre udtørring. Ses ved eksoftalmus med lukkedefekt.

23
Q

Innervation af øjenmusklerne

A

Orbicularis oculi - facialis
Levator palpebrae - oculomotorius
Müllers muskel - sympaticus

24
Q

Hvorfor kan Graves eksophtalmus være farligt? Og tumorer og alt andet som medfører eksoptalmus

A
  1. de kan have svært ved at lukke øjet
  2. hvis fedt- og muskelvæv er så fortykket at det afklemmer n. opticus og a. ophtalmica
  3. dobbeltsyn
25
Q

Hvad kan give enophtalmus

A

Blow-out fraktur.

26
Q

Hvad er kerato conus

A

Spids/kegleformet hornhinde

Lyset brydes skævt gennem optikken –> synet bliver dårligt.
Starter typisk i teenageårene, hyppigst hos mænd.

27
Q

Hyppigste fremmedlegemer / pletter

A
  • splinter
  • iris melanom
  • iris nævus
28
Q

Årsager til keratit/hornhinde betændelse

A
  • kontaktlinsebrug
  • DM
  • tørre øjne
  • ridser

OBS. giver altid et ar

29
Q

Hvad er Dendritika

A

Herpes keratit i øjet.

30
Q

Årsager til regnbuehindebetændelse

A

Inflammation ofte associeret med autoimmunesygdomme (gigtsygdomme, inflammatorisk tarmsygdom).
Øjet bliver rødt og øm. Hypopion. Kan blive så slemt at regnbuehinden vokser fast på linsen.

Diagnostik: spaltelampe hvor der kan ses aflejring af hvide blodlegemer på bagsiden og i kammervæsken.

31
Q

Hvad er komplikation til grå stær

A

Akut lukket vinkel glaukom: Hvis man har grå stær bliver linsen tykkere og hvis de samtidig langsynet (hypermetrop) er der ikke meget plads i øjet. Pladsmanglen og det øgede tryk dræber nervecellerne så pt bliver blind.

Symptomer: ondt i øjet, kvalme, opkast,

Diagnostik: slagskygge ved lys fra siden, palpation af øjet for højt tryk (hårdt som sten),

Behandling: i.v. kulsyreanhydrasehæmmer så der ikke dannes mere kammervæske. Derefter gives pupilkontraherende så regnbuehinden trækker sig sammen og fylder mindre.
Efterfølgende laserbehandling med hul i regnbuehinden så trykket ikke bliver højt igen.

32
Q

Definer grå stær (katarakt)

A

Alle former for uklarheder i linsen.

Årsager:

1) nuklær sklerose: homogen gul-farvning af linsen, hvor sollys påvirker linsens proteiner
2) aldersbetinget: nukleær sklerose + fokale fortætninger

Symptomer: svært ved at læse, sløret syn, blændingsgeneret (svært dårligt nattesyn)

Behandling: udskriftning af linsen
Der opereres ca. 50.000 årligt.
Komplikationer: Ca 20 mister synes efter pga postkirurgisk infektion, fx endoftalmitis eller nethindeløsning. Derudover kan de udvikle efterstær (20%) som behandles med laser.

33
Q

Komplikationer til traumatisk hyphaema

A

Kan give trykproblemer på sigt.

34
Q

Hvis skelen opstår under den synsmæssige udviklling, ser man ikke dobbelt, fordi?

A

Man undertrykker synet på det modsatte øje af det man fokuserer på - og kan skifte fra øje til øje alt efter hvor fokus er

35
Q

Synsstyrke hos børn og hvordan tjekker man det

A

Preferential looking

Ved fødsel - 0,05
3 mdr - 0,1
6 mdr - 0,2
1 år - 0,4
2 år 1,0
36
Q

Hvad er amblyopi

A

Dovent øje. Synsdeprivation i de første leveår.
I risiko for at udvikle det op til 7-8 år.
Jo yngre man er, jo mere alvorlig bliver amblyopien.

Testes ved at holde for et øje af gange. Hvis baby ikke kan se på det ene øje, vil det forsøge at rykke hovedet væk når der holdes for det raske øje.

37
Q

Komplikationer til skelen

A

Hvis man skeler som barn får man aldrig noget stereosyn.
Udvikling af amblyopi

Skelen kan i få tilfælde skyldes retinoblastom (kan afsløres ved en hvid papil) –> derfor skal alle børn som skeler ses af en øjenlæge!

38
Q

Skele-typer

A
Konkomitant skelen (vinklen varierer ikke når pt kigger rundt (variere ikke med blikretningen)) 
Manifest form (= tropi)
-- esotropi (ind)
-- exotropi (ud)
-- hypo- og hypertropi
  • Intermitterende (især ved træthed)
  • Alternerende (skelen kan skifte øje)

Latent form (= fori ; heterophoria) (kun til stede engang i mellem - fx hvis øjet ikke længere skal bruges til at fokuserer med som fx kan ses ved at holde et tåget glas op foran det ene øje)

  • -> kan blive manifest ved fx hjerneskade.
  • -> kan diagnosticeres ved en afdækningsprøve

Non-konkomitant skelen (vinklen varierer alt efter hvor pt kigger hen (med blikretningen) - forværres ved at kigge i bestemte retninger)

  • strabismus paralyticus
  • andre ikke konkomiterende former (mekaniske årsager)
  • -> kan afsløres ved at de ofte har en sær hovedholdning for at kompensere
39
Q

Hvad kan korrigere skelen

A

En prisme-brille
Kirurgi
???

40
Q

Hvordan kan man forklare skelen ved langsynede børn?

A

Deres skelen skyldes at de kompenserer deres langsynethed ved at konvergere og akkomodere. Derfor kan konvergensen (=altså skelen) neutraliseres ved at give dem en plus-brille på.

41
Q

Hvordan bestemmes skelevinklen inden kirurgisk indgreb

A

Ved prisme-udmåling med forskellige priser som vurdere hvor stor en vinkel der skal på før barnet holder op med at skele.

42
Q

Gode øjen websider

A

Timroot.com

eyewiki.org/main_page

43
Q

Nævn typer af forsnævret øjenspalte

A
  • epicanthus
  • bleferophimosis
  • medfødt ptose (ptosis palpebrae congenitum) (skyldes en fejludvikling af nerve-muskelkomplekset, hvilket reducerer funktionen af m. levator palpebrae - hvis øjenlåget dækker over synsaksen vil synsfunktionen blive kompromitteret. Hvis der er dobbeltsidig pose, kontraherer pt pandemusklerne for at løfte øjenlåget så meget som muligt, og bøjer hovedet bagover for at se fremad)
44
Q

Hvordan undersøges de ydre øjenomgivelser

A

Ved inspektion med en håndlampe, men detaljer ses ofte lettere i en spaltelampe. I visse tilfælde vil man tage fotografier for at vurdere forandringer over tid.

45
Q

Hvad kan give forøget øjenspalte

A

En spalteformet defekt i øvre øjenlåg, coloboma palpebrae superior, kan ses som en medfødt misdannelse og optræder ofte sammen med andre misdannelser som med i syndromer.

46
Q

OP indikationer ved forøget/formindsket øjenspalte

A

Hvis tilstanden hindrer synet eller lubrikation af øjets overflade.
Ved medfødt ptose opereres der inden for de første levemdr hvis der er risiko for udvikling af amblyopi.

47
Q

Årsager til erhvervet ptose

A
  • oculomotorius parese
  • parese af den sympatiske forsyning af Mullers muskel
  • aldersbetinget skred af den bindevævsaponeurose der forbinder levator palpebrae med tarsalpladen (hyppigst)
  • myastenia gravis
48
Q

Hvad kan årsagerne til erhvervet ptose bunde i

A

Oculomotorius parese –> intrakraniel tumor eller aneurisme

Hornersyndrom –> tumorpåvirkning af de sympatiske tråde fra grænsestrengen, dissektion/aneurisme af halskar,

49
Q

Definer ectropion

A

= udaddrejning (eversion) af øjenlågskanten og tårepunktet med kompromittering af øjets lukkefunktion og tåredrænagen til følge.

50
Q

Årsager til ectropion

A
  • Aldersbetinget tab af elasticiteten i nedre øjenlåg
  • traktion fra cicatricer i huden under øjenlåget
  • facialis parese
51
Q

Symptomer fra ectropion

A

Grusfornemmelse, tåreflåd,
Den konstante eksponering af slimhinden på øjenlågets inderside medfører kronisk inflammation med hyperæmi og fortykkelse af øjenlåget.

Behandles kirurgisk

52
Q

Definer lagoftalmus

A

= utilstrækkelig tillukning af øjet

53
Q

Årsager til lagoftalmus

A
  • Nedsat tonus i m. orbicularis oculi
  • facialisparese
  • protrusion af bulbus som med i Graves (thyreoideassocieret orbitopati)
54
Q

Behandling af lagoftalmus

A

Kronisk: kirurgi

Midlertidigt: tarsorrafi - hvor øjenlågene sys sammen indtil tilstanden normaliseres.

55
Q

Definer entropion

A

= indaddrejning af øjenlågskanten, således cilierne skraber henover øjets overflade.

56
Q

Årsager til entropion

A
  • aldersbetinget tab af elasticiteten i nedre øjenlåg

- cicatrielle forandringer i øjets bindehinde

57
Q

Symptomer på entropion

A

Fremmedlegemefornemmelse og tåreflåd

58
Q

Behandling af entropion

A
  1. påsmørring af salve for at mindske irritation
  2. plaster fra øjenlågsranden og ned på kinden
  3. kirurgisk excision af væv under øjenlåget
59
Q

Definer trichiasis

A

= en fejlstilling af cilierne, der kan forekomme normalt hos asiater, men som også kan skyldes arforandringer i øjenlågskanten eller syd for sahara kan det skyldes Trakom (chlamydia)

60
Q

Symptomer på trichiasis

A

fremmedlegemefornemmelse ved blinkebevægelse,

61
Q

Behandling af trichiasis

A

fjernelse/epilering af de fejstillede cilier - obs hvis ikke hårsækken fjernes med elektrokoagulation/laser vokser der bare nye fejlstillede cilier ud efter 4-6 uger. Alternativt kirurgisk fjernelse.

62
Q

Definer blefarospasmer

A

= kontraktioner i muskulaturen omkring øjnene. Kan være isoleret til orbicularis oculi eller omfatte større dele af forsyningsområdet for n. facialis. Årsagen er oftest ukendt, men kan forsøges behandlet symptomatisk med gentagne injektioner af botulinumtoksin i orbicularis oculi.

63
Q

Definer blefarochalasis

A

= posedannelse af øjenlågene. Skyldes oftest aldersbetinget vævsslaphed.
Hvis kun huden er afficeret bruges betegnelsen dermatochalasis. Øvre blefarochalasis kan give tyngdefornemmelse samt indskrænkning af synsfeltet opadtil. Ved nedre kan huden hvile mod brillen som så bliver fedtet og skubbes frem.

Huden fjernes kirurgisk hvis der er påvirkning af synsfunktion. Ellers betaler pt for kosmetisk fjernelse i privat regi.

64
Q

Hvad skyldes allergiske reaktioner i øjenomgivelserne oftest?

A

Kosmetik eller konserveringsmidler i øjendråber, oftest benzalkoniumklorid.

65
Q

Symptomer på allergisk reaktion i øjenomgivelserne

A

Rødme, hævelse, øde, skældannelse.

  • ved kronisk reaktive tilstande i huden, fx atopisk dermatitis, kan inflammation medføre en permanenet fortykkelse af øjenlågene og tab af cilier (madarose)
66
Q

Definer blefaritis og årsag

A

= hyppig kronisk inflammatorisk tilstand i øjenlågsranden. Kan både omfatte den forreste (blefaritis ant) og bagerste (blefaritis post) del af øjenlågsranden, men ofte er begge dele involveret samtidigt.

Årsag:

  • blefanitis ant: abnormt cellemedieret immunrespons over for S. Aureus
  • blefanitis post: frie fedtsyrer dannet af bakterielle lipaser fra sekretet i de meibomske kirtler.

Symptomer: brændende grusfornemmelse, lysfølsomhed

67
Q

Forudsætninger for billeddannelse

A
  • klare brydende medier (gennemsigtighed)
  • ensartet brydning (facon)
  • forhold mellem brydning og længden af øjet skal passe sammen
68
Q

Hvordan forsynes hornhinden

A

Via kammervæsken med diffusion på bagsiden og ilt fra forsiden via luften.

69
Q

Hvorfra får hornhinden sin sensoriske nervefunktion fra

A

N. Trigeminus

Ved ophørt nervefunktion danner hornhinden sår og synet kompromitteres.

70
Q

Hvordan drænes hornhinden

A

Via endotelcellerne som pumper vandet retur.

Vigtig for at undgå ødem af hornhinden –> hyppigste årsag til hornhindeblindhed.

71
Q

Hvordan behandles kerato conus

A
  • en hård kontaktlinse
  • collagen cross linking (stopper udviklingen hvor den er aktuelt)
  • intracorneal ring segments
  • transplantation (følges prednisolon i et år efter, varer ikke forevigt, og kan tabes med tiden, tråden fjernes efter 15 mdr, typisk bliver den skæv og skal holdes med en hård kontaktlinse)
72
Q

Årsager til nedsat hornhinde transperans

A
  • ødem af hornhinden (Fuchs dystrofi?)
  • arvelige sygdomme
  • keratitis
73
Q

Keratitis agens

A
  • bakterier (pseudomonas, aureus, pneumoniae)
  • svampe
  • amøber
  • virus (reaktivering) (herpes, varicella zoster)
74
Q

Diagnostik af keratit

A

Podning

Pt skal gerne medbringe deres kontaktlinser da de jo er hyper inficeret

75
Q

Typer af sterile inflammationer i hornhinden

A

Marginal keatit
- blefarit

Perifer ulcerativ keratit
- rheumatisk grundsygdom (vaskulitis, RA)

76
Q

Hvad er katarakt

A

alle former for uklarhed i linsen

77
Q

Hvem får linseluksation

A

Marfan ptt

Folk som har fået én på hovedet

78
Q

Hvordan tester man for katarakt (hos børn, men også voksne)

A

Man kan tage et billede af barnet i et mørk rum med blitz, og hvis de ikke får røde reflekser på billedet, men i stedet grå, tyder det på katarakt.

1/3000 fødsler, 2/3 har bilaterale forandringer og 1/3 har andre systemiske forandringer.

Derefter henvisning til øjenlæge.

Skal gerne opereres inden de bliver 6 uger - ved operationen fjernes linsen fordi refraktionen vil ændres og pga øget risiko forudvikling af infektion. I stedet gives en kontaktlinse som kan ændres i takt med at øjet vokser. Når refraktionen er færdigudviklet indsættes en permanent linse som ved operationen hos voksne.

79
Q

Til eksamen: hvis man får et billede af helvedes ild, beskriv da…

A

Keratitter!!!

- behandling

80
Q

Du er praktiserende læge. En 73-årig mand henvender sig og beskriver tiltagende læsebesvær, som har udviklet sig gennem nogle måneder - hvad vil du spørger om, og hvilke relevante undersøgelser vil du lave?

Ved undersøgelsen finder du nedsat syn på begge øjne, men mest på venstre og du beslutter sig at henvise til øjenlæge. Efter undersøgelse viderehenviser øjenlægen patienten til nærmeste øjenafdeling med forventning om indkaldelse inden for få uger.

Differentialdiagnoser?

A

Spørgsmål:

  • hvordan kompenserer han fx ved at rykke papiret tættere/længere fra, brug af briller/kontaktlinser, ect
  • traume?
  • ledsagende symptomer (smerte, kløe, hovedpine, dobbelt syn (bi- eller monookkulært - fx øjenmuskelparese), blændingsgener, lysskyhed, )
  • arvelige sygdomme/anden sygdom (fx DM, hypertension (–> papilødem), graves, rheumatoid sygdom, ect)

US:

  • objektiv us ved at kigge på øjet
  • kranienerveundersøgelse
  • visusmåling (synsstyrke)
  • pupilreaktion
  • synsfeltsundersøgelse
  • øjnenes motilitet –> dobbeltsyn?
  • (oftalmoskopi)
  • (spaltelampe)
  • (flourescein)

Differentialdiagnoser

  • aldersrelateret maculadegeneration –> flourescein –> vitaminbehandling eller injektion af anti-VEGF
  • katarakt - opftalmoskopi –> OP
  • simplex glaukom, normalt tryksglaukom –> tonometri
  • DED (dry eye disease) –> øjendråber
  • keratit –> podning
  • diabetisk makulopati
  • tumor
  • haze efter øjenoperation
81
Q

Definer simplex glaukom

A

= En kronisk fremadskridende opticusneuropati med skade på retinale ganglieceller og nervetråde, som fører til karakteristiske skader på synsnerven og udfald i synsfeltet.
Synstabet er i de tidlige stadier asymptomatisk og en indtrådt skade er irreversibel.
Tilstanden forekommer almindeligvis på begge øjne
Højt øjentryk.
Er en risikofaktor for at udvikle glaukom.

82
Q

Definer abrasio corneae

A

= Afskrabning af hornhindens epitel. Opstår almindeligvis efter et tangentielt traume, eksempelvis fra en gren, en fingernegl, eller en mascarabørste.

83
Q

Hvordan finder man ud af ved hvilken afstand man ser skarpest i

A

= 1 / brillestyrken.

Fx hvis man har 0 i styrke og får en brille med +2, så ser man skarpest 0,5 m frem.

84
Q

Symptomer på uveitis

A

Lysskyhed, hyperæmi, øget tonus i regnbuehinden med lille pupil, pusdannelse

85
Q

Symptomer på katarakt

A

Blændingsgener, ………

86
Q

Symptomer på (linse)kerne-katarakt

A

Hvor man før var langsynet og behøvede læsebriller, ændrer linsensbrydning sig så de ofte fortæller de nu kan se skarpt tæt på men sløret langt fra. Dette tager til over måneder.

87
Q

Definer AMD

A

= Aldersbetinget degeneration af nethinden, herunder særligt de ydre lag med fotoreceptorerne, hyppigst forekommende i maculaområdet2,3

  • “Tør” type
    Udgør ca. 80 % af patienterne med aldersrelateret maculadegeneration (AMD)
    Tilstanden er karakteriseret af langsomt progredierende atrofiering af nethinden, startende i de ydre lag
    Medfører langsomt tab af synsfunktionen i de afficerede områder
  • “Våd” type
    Udgør ca. 20 % af patienterne med AMD
    Der er exsudation, som enten kan skyldes subretinal karnydannelse eller serøs afløsning af pigmentepitelet
    De to former for våd AMD kun kan skelnes sikkert ved specialundersøgelse
    Udvikler sig ofte hurtigt og medfører større synstab

Forstadierne til aldersrelateret maculadegeneration kaldes aldersrelateret maculopati.
- Patienterne kan have normalt syn, og tilstanden diagnosticeres ved påvisning af karakteristiske forandringer i øjenbaggrunden

88
Q

Hvilken øjensygdom kan give hallucinationer

A

Charles Bonnet syndrom

89
Q

Operationsindikationer for katarakt

A

Som regel vil operationsindikationen stilles på baggrund af en afvejning af de
objektive fund, f.eks. synsstyrke og spaltelampeundersøgelse, subjektive klager, f.eks.
blænding, nedsat kontrastfølsomhed, læsebesvær, monokulær diplopi samt de risici, der er
forbundet med et operativt indgreb hos den enkelte patient.

Ved operationen sigter man efter 0,5 så man ser skarpt i 2 meters afstand.

90
Q

Symptomer på blefanitis

A

Brændende grusfornemmelse og lysoverfølsomhed.

Objektivt findes der skældannelse i cilierne og let inflammation af bindehinden. Evt udtalt sekretion fra de meibomske kirtler og evt tilstopning af udførselsgangene med dannelse af bygkorn.
I svære tilfælde kan der udvikles epiteldefekter på hornhinden med risiko for sekundær infektion.

91
Q

Behandling af blefanitis

A

Cilietoilette med fjernelse af skæl og løse cilier to gange dagligt.
Massage af øjenlågene i retning med udførselsgangene.
Evt lokal AB salve eller steroid salve. I svære tilfælde kan der gives systemtisk tetracyklin i 2-3 mdr.

OBS ved steroid skal øjentrykket kontrolleres for at undgå steroidinduceret trykstigning.

92
Q

Definer og opdel bygkorn (hordeolum)

A

= skyldes retention i en udførselsgang fra et cilium (eksternt) eller en meibomsk kirtel (internt), der igangsætter en lokaliseret inflammatorisk reaktion i det omgivende væv. Oftest er det sterilt, men der kan forekomme sekundær infektion med S. aureus eller andre hudbakterier.

93
Q

Symptomer på hordeolum

A

En lokaliseret øm hævelse svarende til øjenlåget.

94
Q

Behandling af hordeolum

A

Akut: AB salve på øjenlågsranden for at hindre sekundær infektion.

Hvis inficeret: fjernelse af involverede cilier og incision efter fiksering af øjenlåget i en ringpincet og fjernelse af indholdet med en curette.

Intern hordeolum: vertikal incision for ikke at overskære udførselsgangene til de meibomske kirtler.

Ekstern hordeolum: horizontal incision for at følge fiberretningen af orbicularis oculi.

De fleste heler op uden dannelse af en hård bindevævsknude, men gør de, kan disse regrediere spontant eller fjernes på samme måde som bygkornet.

95
Q

Hyppigste bakterielle infektioner i øjenomgivelserne hos hhv børn og voksne

A

Børn: impetigo
Voksne: erysipelas
–> så stafylokokker

96
Q

Hyppigste virale infektioner i øjenomgivelserne hos hhv børn og voksne

A

Herpesvirus (varicella-virus). Efter bekæmpelse af primærinfektion ligger virus latent i det sensoriske ganglion til 1. trigeminusgren siden skoldkoppeinfektion og kan medføre et senere recidiv i gangliets forsyningsområde, ofte ifm en forbigående svækkelse af immunapparatet. Hyppigheden af recidiv stiger med alderen.

Den kroniske recidiverende form har en øget hyppighed ved atopisk dermatitis.

Hvis næsetippen er involveret er det tegn på affektion af n. nasociliaris med en potentiel risiko for involvering af hornhinden, bindehinden og det indre øje.

97
Q

Symptomer på Zoster Ophtalmicus

A

Kløende og brændende fornemmelse sv.t. det afficerede hudområde. Herefter udvikles rødme og vesikler, som i løbet af nogle dage rumperer spontant og bliver til sårskorper, der herefter heler op.

98
Q

Behandling af zoster ophtalmicus

A

Aciclovir salve x 5. Ved involvering af det indre øje behandles der med systemisk aciclovir.
Ved påvirkning af øjet overflade giver lokal AB salve til at hindre sekundærinfektion, mens iridocyklitis behandles med lokalt mydriaticum og steroid.

Reaktivering af varicella-zoster kan forebygges med vaccination som kan tilbydes efter man er fyldt 50.

99
Q

Hvor er tumorer i øjenomgivelserne overvejende lokaliseret og hvad disponerer

A

Nedre øjenlåg og UV-stråling.

100
Q

Typer af benigne tumorer

A
  • kavernøst hæmangiom
  • seboroiske vorter
  • dermoidcyste
    (- keratoser)
    (- papillomer)
    (- senile vorter)
    (- nævi)
101
Q

Hvad skal man være opmærksom på ved medfødte hæmangiomer

A

De svinder ofte spontant, men hvis de dækker over synsaksen er der risiko for amblyopiudvikling. Regression af hæmangiomet kan accelereres ved peroral behandling med propranolol.

102
Q

Karakteriser en dermoidcyste

A

Indeholder hud. Tumoren er medfødt og ofte lokaliseret i eller under subcutis lateralt under øjenbrynet og fremtræder her som en fast uøm kugle, der ofte er adhærent til orbitakantens periost.
Fjernes ved simpel ekscision.

103
Q

Typer af maligne tumorer

A
  • basalcellekarcinom (90% af alle ses i hovedet, og hver tiende i øjenomgivelserne. Metastaserer ikke. Pt søger ofte læge pga manglende heling af ulceration.)
  • planocellulært karcinom (5-10% af maligne tumorer i øjenomgivelserne. Spredes både ved direkte vækst og via lymfekar. Vokser hurtigere en BCC og er præget af hyperkeratoser.)
  • malign melanom (optræder sjældent i øjenomgivelserne, men kan gøre det)
104
Q

Hvilke systemiske sygdomme kan forandringer i øjenomgivelserne give et prej om

A

Myxødem –> udtynding i supercilierne

Hyperlipidæmi –> xanthelasma

105
Q

Hyppigste maligne tumorer i orbita

A

Lymfomer - udgør ca 1/3 af de primære maligne tumorer i øjenhulen, efter fulgt af tårekirteltumorerne pleomorft adenom og adenokarcinom.

Hos børn er det primært mesenchymale tumorer, fx rhabdomyosarkom.

106
Q

Hyppigste inflammatoriske tilstand i orbita

A

Thydroideassocieret orbitopati (TAO) som ses hos 1:10.000 pr år.

107
Q

Hyppigste benigne tumorer i orbita

A
  • kavernøst hæmangiom (!!)
108
Q

Symptomer på rumopfyldende processer i orbita

A

Smerter og trykkende fornemmelse og øjet deplaceres. Ændringen af øjets position og motilitet fører ofte til dobbeltsyn, og ved kompression af synsnerven er der ofte påvirkning af synsstyrken og farvesyn.

109
Q

Objektive US ved mistanke om tumor i orbita

A
  • objektiv us ved at kigge på øjet
  • kranienerveundersøgelse
  • visusmåling (synsstyrke)
  • pupilreaktion
  • synsfeltsundersøgelse
  • øjnenes motilitet –> dobbeltsyn?
  • dækker øvre øjenlåg hornhinden opadtil?
  • mål af øjenspalten
  • vurdering af øjnenes lejring
110
Q

Hvordan kan man få en fornemmelse af om pt har en carotikocavernøs fistlen i almen praksis

A

Ved stetoskopi i panden eller over det protruderede øje kan der høres suselyde.

111
Q

Parakliniske US ved mistanke om rumopfyldende proces i orbita

A
  • MR (størrelse, afgrænsning, lokalisation)
112
Q

Patofysiologien bag TAO

A

TAO er en inflammatorisk tilstand i øjenhulens BV og de ekstraokulære øjenmuskler som forekommer ifm thyreotoxicose.
Baggrunden for den inflammatoriske proces er ukendt, men en immunologisk krydsreaktion mellem muskler og fedt i orbita og TSH-receptoren i gll. thyroidea spiller en rolle. Der er ikke tidsmæssigt et sammenfald mellem stofskifteforstyrrelsen og forandringerne i øjenhulen, som i op mod 1/3 af tilfældene debuterer, før der kan registreres nogen ændringer i stofskiftet.

Udover eksoftalmus ses øget sympaticusaktivering af m. levator palpebrae som medfører øget løft af øjenlåget –> yderligere øgning af øjenspaltens højde.

Ved aktiv inflammation i øjenmusklerne vil deres motilitet være nedsat –> dobbelt syn.

Ved kolleteral udbredning af inflammation i øjenhulen ses ødem af huden omkring øjnene.

Efter opheling af tilstanden kan den nedsatte motilitet persistere som følge af fibrosering af øjenmusklerne. Ved kompression omkring synsnerven kan der udvikles papilødem, og et lokaliseret tryk mod øjet kan betyde at der opstår folder i choroidea.

113
Q

Årsager til konjunktival hyperæmi

A

Stase i øjenhulens venesystem og eksponering af bindehinden, når øjenlågene ikke kan dække hornhinde.

114
Q

Hvordan vurderes sværhedsgraden af TAO (NOSPECS-klassifikation)

A

NOSPECS-klassifikation:
N: no signs. Ingen øjenpåvirkning.
O: only signs. Øjenlågsretraktion og heraf følgende indtryk af, at øjnene stirrer.
S: soft tissue involvement. Ødem af hud og bindehinde med konjuntival injektion.
P: ptose
E: ekstraokulære muskler involveret med diplopi.
C: corneal påvirkning med følge af lagophtalmus
S: synstab

MR-skanning ved mistanke + blodprøve for TSH, T3 og T4.

115
Q

Behandling af TAO

A
  • rygestop
  • ved lukkedefekt kan i lette tilfælde smøres med kunstige tårer alternativt urglasforbinding eller i svære tilfælde tarsorafi med delvis sammensygning af øjenlågene lateralt.
  • prismebriller ved dobbeltsyn og skelen
  • høj dosis steroid ved inflammation i øjenhulen og især ved kompression af n opticus
    (- kirurgisk dekompression ved at fjerne en eller flere af knoglevæggene sammen med noget af det retrobulbære fedt)
    (- cytostatisk behandling eller lokal strålebehandling, først effekt efter 6 uger)
116
Q

Prognose for TAO

A

Brænder altid ud inden for et par år

117
Q

Definer pseudotumor i orbita

A

= en uspecifik inflammation i det orbitale væv uden nogen kendt årsag. Kan give en fornemmelse af dybe borende smerter og fører til samme symptomer som ved andre tumorer.

Diagnostik: MR evt CT eller biopsi.

Biopsien vil vise pleomorf celleinfiltration med mange lymfocytter, plasmaceller og eosinofile granulocytter.

Behandling: højdosis steroid

118
Q

Definer orbital cellulitis

A

= infektion i de orbitale bløddele, der omgiver øjet. Når infektionen omfatter øjenlåg og de øvrige bløddele foran orbita, taler man om præseptal cellulitis.
Skyldes oftest bakteriel (h. influenzae eller gram-positive streptokokker) spredning fra et infektiøst fokus i bihulerne, men kan også skyldes penetrerende traumer.. Spredningen sker fra ethoidalcellerne medialt og ind i orbita pga de tynde knoglespanger i knoglenetværket.

119
Q

Symptomer ved orbital cellulitis

A

Pt præges af primær tilstanden, oftest en øvre luftvejsinfektion med involvering af bihulerne. Spredning til de omkringliggende bløddele er typisk ledsaget af høj feber med påvirket almentilstand samt hævelse, rødme og smerter i bløddelene. Der kan være trykpåvirkning af n. opticus med synspåvirkning og bevægeindskrænkelse til følge.
Ved inspektion ses forandringerne skarpt afgrænset ved orbitalranden, mens forandringerne ved præ-septal cellulitis breder sig mere diffust ud.

120
Q

Paraklinik ved orbital cellulitis

A

CT for at identificere infektionens sæde og evt abscesdannelser, evt suppleret med blodprøve til leukocyt- og differentialtælling.

121
Q

Behandling af orbital cellulitis

A

Systemisk AB og rømning af afficerede bihuler og evt drænage af abscesser.

122
Q

Hvad skal man være obs på ved orbital cellulitis

A

Ubehandlet kan den brede sig til hjernen og ultimativt forårsage død.

123
Q

Definer skelen

A

= en tilstand hvor synsaksen fra de to øjne ikke samtidig er rettet mod det punkt, man ønsker at fiksere.

124
Q

Betegn de forskellige skele-retninger

A

Opad –> sursum
Nedad –> deorsum
Indad –> eso
Udad –> exo

Kombineres med tropi og fori alt efter om den er konkomitant manifest eller latent –> fx manifest indadskelen = esotropi.

125
Q

Hvad er primære øjenbevægelser

A

Den bevægelse der kommer af et lige træk af en øjenmuskel

126
Q

Hvad er sekundære og tertiære øjenbevægelser

A

Når en øjenmuskel giver et skævt træk på øjet vil det dels føre til at øjet roterer (= sekundær øjenbevægelse) og dels til at øjet samtidig drejes i en anden retning end svarende til musklens hovedtrækretning (=tertiær øjenbevægelse)

127
Q

Forklar Sheringtons lov om reciprok innervering

A

Når man ønsker at bevæge øjet i en bestemt retning vil der være en øget aktivitet i den eller de muskler som virker agonistisk for bevægelsen, mens der samtidig vil være en mindsket aktivitet i de muskler, der virker antagonistisk for bevægelsen.

128
Q

Forklar Herings lov om motorisk korrespondens

A

Fortsættelse af Sheringstons lov –> da de to øjne næsten altid bevæges samtidig eller konjungeret mod et bestemt punkt, vil der endvidere blive udløst en tilsvarende aktivitet i de agonistiske muskler på det andet øjet.

129
Q

Hvad omfatter samsyn

A
  1. simultan perception = evnen til at se et objekt samtidig med begge øjne
  2. fusion = at synsindtrykket fra de to øjne kan smeltes sammen til en helhed, det binokulære synsfelt.
  3. stereopsis = hjernen kan omsætte det at kunne se et objekt fra flere vinkler, til et indtryk af dybde
130
Q

Årsager til paralytisk non-konkomiterende skelen

A
  • Traumer (n. oculomotorius deler sig i flere grene i orita, og skader på nerven her vil oftest kun føre til partielle pareser)
  • Tumorer
  • Inflammation (arteriitis temporalis)
  • Apopleksi
  • Ukendt årsag (fx i relation til DM, ofte reversibel)
131
Q

Årsager til restriktiv (non-konkomiterende?) skelen

A
  • Iskæmi
  • Inflammation (TAO)
  • Tidligere kirurgi
  • Rumopfyldende proces
  • Traume (Blow-out fraktur)
132
Q

Symptomer på non-konkomiterende skelen

A

Dobbelt syn som forværres når man forsøger at dreje øjnene i den paretiske muskels trækretning. Ofte vil pt dreje hovedet modsat for at forsøge at kompensere for paresen og derved modvirke dobbeltsynet.

133
Q

Behandling af non-konkomiterende skelen

A

Rettes mod den tilgrundliggende årsag. Når tilstanden er blevet stabil vil man forsøge at rette øjenaksen, så der ikke er dobbeltsyn i neutralstillingen, og så der opnås et tilfredsstillende kosmetisk udseende. Dette kan gøres ved at flytte øjenmusklerne kirurgisk eller ved at tilpasse en brille med prismeglas, der drejer lyset i den rigtige retning på det paretiske øje.

134
Q

Definer amblyopi

A

Når skelen er manifest, vil der aktiveres forskellige adaptive mekanismer i synsbanerne for at undgå dobbeltsyn. I de fleste tilfælde vil det være suppression af synsindtrykket fra det ene øje. Det betyder at synsudviklingen på dette øje bremses. Det fører til strukturelle ændringer i synscortex, hvor man kan konstatere en atrofi af de områder, der modtager input fra det supprimerende øje –> amblyopi.

135
Q

Hvad er fordelen ved alternerende skelen

A

Såfremt fiksationen af det ene øje, og dermed suppressionen af det modsidige øje kommer til at alternere mellem de to øjne, vil begge øjne få tilstrækkelig visuelt input til at kunne udvilkes normalt (dvs uden amblyopi), men der vil aldrig udvikles samsyn.

136
Q

Hvad kan medføre amblyopi

A

Alt hvor det visuelle input forhindres under synsudviklingen inkl medfødt grå stær eller ved stor forskelle i refraktionen mellem de to øjne (anisometropi), hvor barnet pga manglende brillekorrektion ikke får tilstrækkeligt visuelt input i det ene eller evt begge øjne til at sikre normal synsudvikling.

137
Q

Hvordan undersøger man/diagnosticerer man konkomiterende skelen

A

Almen praksis

  1. Tjek om lysreflekserne er symmetriske.
  2. Tildækning af hhv det ene og det andet øje (ved amblyopi vil barnet få en afværgereaktion ved tildækning af det gode øje)

Øjenlæge

  1. Synstavle
  2. Udmåling af refraktion (da børn ikke kan medvirke til en synsprøvning med prøvebrille eller autorefraktion, kan man foretage en objektiv refraktionering ved skiaskopi.
  3. Synoptofor til bestemmelse af samsynsfunktionen
  4. Oftalmoskopi for at udelukke sygdomme i nethinden eller synsnerven (især udelukkelse af retinoblastom, da skelen her er et hyppigt debutsymptom).
138
Q

Behandling af konkomiterende skelen

A

Hvis der findes konvergensskelen og hypermetropi vurderes det om skelen vil have gavn af brillekorrektion.

Hvis der allerede er udviklet amblyopi skal der primært tilpasses en optimal brille som i mange tilfælde vil være tilstrækkeligt for at genoptræne amblyopien.
Er det ikke tilstrækkeligt kan genoptræning af synsfunktionen gøres ved at tvinge det amblyope øje til at se ved periodevis at hindre det gode øje i at se - fx ved okklusionsbehandling, hvor man tildækker det gode øje med en klap - det amblyope øje skal anvendes lige så mange timer om dagen, som barnet er gammelt i år. Evt kan det raske øje dryppes og lammes, bare man er obs på at effekten ikke må være så langvarig at der er risiko for amblyopi-udvikling på det andet øje.

139
Q

Hvordan rettes skelen kirurgisk

A

Øjenmusklerne fæstning til øjeæblet flyttes, således at øjets retning ændres. Ved esotropi kan der laves en tilbagelægning af insertionen af rectus medialis på øjeæblet, mens der recesseres et stykke af rectus lateralis.
Ved infantil esotropi foretages operationen tidligt, mens man ved akkomodativt betinget esotropi afventer øjets udvikling med aftagende hypermetri og ved manglende effekt opereres inden skolestart.

140
Q

Definer xeroftalmi

A

= tørre øjne. Tåreproduktionen falder med alderen, og mere end 25% af befolkningen >50 år har symptomer på tørre øjne.

141
Q

Definer dacryoadenitis

A

= inflammation i tårekirtlen.

142
Q

Typer af infektion i tårekirtlen

A
  • Virussygdomme som rammer serøse eksokrine kirtler, fx fåresyge
  • Autoimmun sygdom
  • Bakteriel infektion via udførselsgangene
  • Infektion efter hæmatogen spredning fra foci andre steder
143
Q

Symptomer på infektion i gll lacrimalis

A

Rødme og hævelse over tårekirtlen, der evt kan palperes mellem øjet og orbitaranden opad lateralt. I udtalte tilfælde kan øjet blive deplaceret nedad medialt.

144
Q

Definer keratoconjunctivitis sicca

A

= kronisk inflammation af tårekirtlen som kan medføre fibrosering og nedsat tåreproduktion, og den heraf følgende irritation af øjets overflade.

Evt som en del af Sjögrens syndrom sammen med involvering af gll. parotis med mundtørhed og BV-sygdom.

145
Q

Hvad kan give øget og reduceret tåreproduktion

A

Øget: irritation af slimhinderne, fx ved ophold i rum med irriterende dampe.

Nedsat: medikamina med parasympatolytisk virkning, fx psykofarmaka.
Tårevæskens sammensætning kan føre til øget fordampning af tårefilmen og følgelig hurtig udtørring af tårefilmen mellem blinkebevægelserne - fx ændres lipidlaget i tårefilmen ved seboroiske sygdomme.

146
Q

Symptomer på nedsat tåreproduktion

A

Grusfornemmelse, der kan forværres til brændende smerter og svær lysskyhed. Symptomerne forværres ofte i løbet af dagen. Aktiviteter forbundet med intensiv og lang tids brug af øjnene forværre symptomerne

147
Q

Hvordan undersøges tåreproduktionen

A

Ved Schirmers test - et 5 mm bredt filtrerpapir ombøjes og hægtes over nedre laterale øjenlågsrand, hvorefter ptt lukker øjet. Efter 5 min aflæses hvor langt ud filterpapiret er blevet fugtet, og så er dette længere end 5 mm fra øjenlågsranden, er tåreproduktionen normal.

148
Q

Hvordan undersøges tårefilmens stabilitet

A

Ved måling af “break-up time”, som er den tid det tager for tårefilmen at udtørre på et område af hornhinden, når øjenlåget holdes åbent. “Break-up time” skal normalt være over 10 sek.

149
Q

Komplikationer til tørhed af øjet

A
  • rødme af conjunctiva
  • beskadigelse af hornhindeepitelet med risiko for sekundær infektion
  • kar-indvækst i hornhindens periferi
150
Q

Behandling af tørre øjne

A

Viskøse øjendråber efter behov. Evt neutral øjensalve til natten. Evt propper i en eller begge tårepunkter for at nedsætte drænagen.

151
Q

Hvordan undersøges for sygdom/passage i tårekanalerne

A

Ved at dryppe flourescein i øjet og lade pt pudse næse efter et par minutter. Evt endoskopisk US.

Ved infektion kan man med et tryk mod tåresækken ofte eksprimere pus fra tårepunkterne.

152
Q

Behandling

A

Spædbørn kan få komprimeret tårergangen af presset fra tandanlæggene i maxillen - her behandles symptomatisk med soignering, tåresækmassage og ved purulent sekretion med AB øjendråber.

Hos voksne gennemskylles og soigneres. Akut infektion behandles med AB øjendråber. Infektion i tåresækken incideres gennem huden. Når tilstanden er faldet til ro, må der i mange tilfælde etableres en permanent alternativ drænage til næsehulen i form af en dacryocystorhinostomi eller anlæggelse af et Jonesrør fra mediale øjenkrog til næsehulen.

153
Q

symptomer på conjunctivitis

A

Tåreflåd, fremmedlegemefornemmelse og smerter. Ofte pusdannelse som kræver hyppig soignering.

Objektivt ses hævelse af slimhinden (chemosis) og en diffus rødme, der oftest er mest udtalt i fornices (conjunctival hyperæmi) samt follikeldannelse.

154
Q

Behandlingsindikation for conjunctivitis

A

De fleste tilfælde er selvlimiterende, men ved infektiøs conjunctivitis med stærk pusflåd med samtidig lysskyhed eller påvirket almen tilstand kan man give AB øjendråber.
Børn skal blive hjemme fra institution.

155
Q

Typer af infektiøs conjunctivititis (agens)

A
  • Adenovirus: ifm øvre luftvejsinfektioner, i lette tilfælde ses mild uspecifik conjunctivitis, mens der i svære tilfælde kan ses udbredning til hornhinden som epidermisk keratoconjunctivitis. Meget smitsom - gniden i øjne og berøring.
  • -> symp.: i svære tilfælde ses hæmorragier og det inflammatoriske materiale kan fortættes så det danner en membran hen over conjunctivaloverfladen.
  • Herpes simplex virus: der ses oftest involvering af huden omkring øjnene også. Hyppigst i småbørnsalderen.
    Risiko for reaktivering senere hen.
  • Enterovirus/ Coxsackie virus: ved smitte af visse typer under tropiske rejser kan der udløses en akut hæmorragisk conjunctivitis der varer 1-2 uger. Selvlimiterende.
  • Bakteriel (stafylokokker, streptokokker)
  • -> symp.: purulent, rødme og udtalt chemosis. Udtørret pus i cilierne som kan klistre øjet sammen. Oftest selvlimiterende og behandles med soignering af øjenomgivelserne. Såfremt pusdannelsen persisterer >3 dage, kan der gives AB øjendråber/-salve.
  • Gonorroisk (gonoré): overføres fra genitalslimhinden enten ved fødsel eller seksuelt.
  • -> symp.: svær purulent, voldsom hæmorragisk chemosis, kan brede sig til hornhinden med risiko for corneal perforation. Behandles med lokal og systemisk AB.
  • Chlamydia trachomatis: overføres fra genitalslimhinden enten ved fødsel eller seksuelt. Mistænkes hvis conjunctivitis viser resistens over for almindelig AB behandling. Behandles systemisk med et makrolid.
    Obs. Trakom udvikling.
156
Q

Hvilke mikrobielle conjunctivitis agens kan være potentielt synstruende?

A

Gonokokker og chlamydia

Gonokokker kan brede sig til hornhinden med risiko for corneal perforation.

Chlamydia kan give trachom som skyldes tilbagevendende infektion af conjunctiva. En af de hyppigste årsager til blindhed i verden, specielt U-lande. Overføres med fluer eller ved direkte kontakt med sekret fra øjne eller næse fra en smittet person.

157
Q

Hvad disponerer til immunologisk / akut allergisk conjunctivitis

A

Andre atopiske tilstande fx astma og rhinitis, samt generel hypersensitivitet for antigener i det omgivende miljø.

158
Q

Symptomer på og behandling af allergisk conjunctivitis

A

Kløe og tåreflåd.
Objektivt ses bilateralt en rosafarvet diffus hyperæmi af conjunctiva, samt spredte follikler i fornices.

Behandles med eliminering af allergenet og antihistamin.

159
Q

Nævn 2 sjældne former for allergiske conjunctivitis og hvorfor de er vigtige

A

Conjunctivitis vernalis og atopisk conjunctivitis. De kan være potentielt synstruende fordi der dannes store papiller på øjenlågenes inderside. De kan påvirke hornhinden mekanisk ved blinkning og give risiko for epiteldefekter og infektion.

160
Q

Symptomer og kendetegn på conjunctivitis vernalis

A

Overvejende i udbrud om foråret og rammer oftest drenge i 5-10 års alderen.

Symptomer: almindelige tegn på conjunctivitis samt store papildannelser med brostenstegning under øvre øjenlåg og evt epiteldefekter på den øvre del af hornhinden. Disse defekter kan blive dækket af hvide proteinudfældninger, der stammer fra degranulerede eosinofilocytter.

161
Q

Symptomer og kendetegn på atopisk conjunctivitis

A

Ses hos ptt med atopisk dermatitis, hvor hudforandringerne i øjenomgivelserne breder sig så de involverer øjets bindehinde.

Symptomer: øjenlågsranden bliver hyperæmiske og fortykkede, huden tør med fissurer og sår, øjenvipperne falder af og øjenlågsrandene keratiniseres. Den kroniske inflammation kan medføre fibrose i conjunktiva. Der ses papildannelse når sygdommen er kronisk, og efterhånden sammenvoksninger i fornices. På hornhinden kan der opstå epiteldefekter og proteinudfældninger, og i senstadiet kan der opstå karindvækst i hornhindens periferi. Den uregelmæssige og uklare hornhinde kan give svær synsnedsættelse.

162
Q

Behandling af conjunctivitis vernalis og atopisk conjunctivitis

A

Primært forsøges at eliminere udløsende faktorer (ofte vanskelige at identificere). Derefter gives mastcellestabiliserende øjendråber, i perioder kan det være nødvendigt med steroidholdige øjendråber (obs stigning i øjets tryk). I de sværeste tilfælde er systemisk immunsupprimerende behandling indiceret.

163
Q

Definer pemfigoid

A

= en tilstand med spændte subepidermale bullae på huden hos genetisk disponerede, hvor stimulation af immunapparatet fx under en infektion, fører til dannelse af antistoffer mod hudens basalmembraner og en heraf følgende immunologisk type II-reaktion.

I 1/3 er der involvering af slimhinder, herunder øjets bindehinde og i mange tilfælde er involvering af bindehinden eneste manifestation.

I svære tilfælde vil det normale conjunctivale epitel nedbrydes med sammenvoksning af bindehinden i fornices (symblefaron) til følge, så udførselsgangene fra tårekirtlen aflukkes og der udvikles karindvækst i hornhinden. Sekundært kan der opstå ulceration og perforation af hornhinden.

164
Q

Symptomer på pemfigoid

A

Efter en periode med typiske symptomer på conjunctivitis vil der kunne udvikles sammenvoksninger i bindehinden.

165
Q

Behandling af pemfigoid

A

Systemisk immunosuppresion, mens slimhindeirritationen behandles med lubrikerende øjenmidler.

Prognose: sygdomsforløbet er langvarigt men sygdomsaktiviteten kan blive lav.
Synsprognosen afhænger af skaden på bindehinden, men er dårlig, hvis der er udviklet symblefaron.

166
Q

Definer Steven-Johnsons syndrom (toksisk epidermal nekrolyse)

A

= en akut livstruende sygdom karakteriseret af erytem, bulladannelse og afstødning af dermis. Det rammer hud og slimhinder og skyldes en immunologisk type III-reaktion, oftest som følge af en krydsreaktion mellem celler i huden og et medikament, pt har indtaget.

167
Q

Symptomer på Steven-Johnson syndrom

A

Ligner dem ved pemfigoid med conjunctivitis der fører til symblefarondannelse, keratinisering og karindvækst.

168
Q

Behandling af Steven-Johnson syndrom

A

Systemisk steroid i høje doser kombineret med lokal AB profylakse. Mortaliteten er 5% og hvis pt overlever er der ofte svære forandring i øjets bindehinde.
Hvis forløbet resulterer i karindvækst over hornhinden og keratinisering af øjets overflade kan eneste behandlindsmulighed være osteo-odonto-keratoprotese.

169
Q

Hvad kan give traumatisk conjunctivitis

A

Ætsning, UV bestråling eller mekanisk påvirkning.

170
Q

Behandling ved æstning i øjet

A

Skylning –> AB profylakse –> steroid øjensalve

171
Q

Hvad kan give aktinisk conjuntivitis og hvordan behandles det

A

Lys uden for det synlige område absorberes i øjets væv og kan give overfladiske forbrænder af bindehindes og hornhindens epitel (svejsearbejde, refleksioner ved sneblindhed).
Behandles med lubrikerende øjendråber samt NSAID. Tilstanden svinder spontant inden for 12-36 timer.

172
Q

Hvad skal man være opmærksom på ved benigne telangiektasier (tumor)

A

De kan briste spontant med en subconjuntival blødning til følge. Blødningsepisoden kan udløses af arteriel hypertension, hvorfor BT skal kontrolleres.

Giver ikke smerter eller synspåvirkning og forsvinder spontant inden for et par uger.

173
Q

Typer af bindehinde tumorer

A
  • telangiektasier

- melanose (præmalign) s. 168

174
Q

Typer af degenerative forandringer i bindehinden

A
  • Pinguecula
  • Pterygium
  • Retentionscyster
  • Konkrementer

Forbundet med daglig eksponering for verjrlig med sol, støv og blæst - fx fiskere og landmænd

175
Q

Definer pinguecula

A

= hyppig forekommende gullig fortykkelse af bindehinden medialt og/eller lateralt ved limbus corneae, der skyldes akkumulation af subconjunctivalt fedt.

Der kan opstå hyperæmi og let inflammation - kan fjernes kirurgisk hvis der er fremmedlegemefornemmelse eller kosmetiske gener.

176
Q

Definer pterygium

A

= en fold af bindehinde som vokser ind over hornhinden i den horisontale median, oftest nasalt, som følge af skade på den normale barriere mod hornhinden. Læsionen har form som en trekant der er frit forskydelig på øjets overflade, med hæftning ved en vertikal beliggende basis i bindehinden og i et punkt på hornhinden svarende til trekantens spids.

Det kan give kosmetiske gener, fremmedlegemefornemmelse og gøre hornhindens overflade uregelmæssig med heraf følgende nedsat syn.

Behandles ved excision og indsættelse af et frit conjunctivalt transplant fra fornix superior –> reetablering af en naturlig overgang mellem hornhinden og bindehinden.

177
Q

Definer retentionscyster

A

= tyndvæggede klare blæredannelser i bindehinden, der skyldes invagination af conjunctivalt epitel. Giver sjældent symptomer, men kan punkteres eller fjernes kirurgisk hvis de gør.

178
Q

Definer konkrementer

A

= gullige konkrementer beliggende under bindehinden på øjenlågenes inderside, oftest hos ældre. Udfældningerne er debris fra døde epitelceller.
Indholdet kan kalcificere og medføre fremmedlegemefornemmelse, og kan i så fald eksstiperes med en kanylespids.

179
Q

Case: du er reservelæge i skadestuen og modtager en 75 årig mand, der klager over irritation og fremmedlegemefornemmelse i venstre øje. Der er tilkommet rødme, især inferiort i conjunctiva

  • Anamnese
  • Objektiv US
  • Tentative diagnoser
  • Behandling
A

Anamnese: traume? fremmedlegeme?

  • er synet påvirket?
  • smerter?
  • allergi?
  • tidligere/anden sygdom?

Undersøgelse:

  1. inspektion af øjet
  2. flourscein + UV lys
  3. øjenlågsvending (husk lidokain og AB dråber inden ved fjernelse af fremmedlegeme)
  4. synsfeltsundersøgelse
    - -> spaltelampe

Tentatisive diagnoser: fremmedlegeme, pinguecula, pterygium, hordeolum, chalazion, conjunctivitis, blefaritis, ectropion/entropion, nedsat tåreproduktion, trichiasis,
Knald rødt øje (ciliær rødme): uveit, keratit, lukket vinkel glaukom,

Behandling: fjerne fremmedlegeme, behandle evt infektion,

180
Q

Hvilke 3 farlige differential diagnoser skal man have i mente, fordi de kan have betydning for synet

og hvad skal man spørge ind til i anamnesen

A

uveit, keratit, lukket vinkel glaukom, (fremmedlegeme)

Symptomer: smerter, synssløring, lysskyhed, meget røde, tåreflåd

Anamnese: rheumatoid sygdom (uveit), kontaktlinsebrug? (keratit),
Har de haft det før regnbuebetændelse? (uveit), herpes? (keratit)

Kvalme, opkast, hovedpine? –> glaukom

181
Q

Hvem har øget risiko for lukke vinkel glaukom

A

Ptt med grå stær og er hypermetrope.

De kommer om aftenen når pupillen udvides i mørket.

182
Q

Diagnostik af keratit

A

Røde øjne, irriteret iris med lille pupil og regnbuebetændelse, hvid plet på hornhinden (hvis kontaktlinsebrug, kig evt i spaltelampe),

183
Q

Behandling af akut lukket vinkel glaukom

A
  1. I.v. kulsyreanhydrasehæmmer (!!!) - stopper kammervæskeproduktionen så trykket falder
  2. mydriaticum dråber som kontraherer pupillen
  3. iridotomi - snit med laser ude ved kammervinklen til drænage
  4. gråstær operation
184
Q

Behandling af uveitis

A

Ofte autoimmunt hvorfor man behandler med sterioid og pupildilaterende pga risiko for arvævsdannelse

185
Q

Tegn på penetrerende øjentraume

A
  • blødning?
  • ciliær rødme?
  • flourscein til epiteldefekt?
  • ved hul i cornea vil pupillen blive deform fordi regnbuehinden suges op

Udredning
- CT eller røntgen hvis man er meget i tvivl

OBS når øjet åbnes trækkes op mod knoglekanten øverst i orbita, eller aldrig tryk på det!!
- er de tetanus vaccineret?

Behandling: hårdt skjold –> øjenlæge

186
Q

Hvilke 5 tegn skal man være opmærksom på ved vurdering af hudtumorer (maligne tegn)

A

Hårdhed, umbodannelse, telangiektasier, sår og cilietab

Hyppigst BCC