ØNH vol 2 Flashcards Preview

Hjerte-lunge-kar > ØNH vol 2 > Flashcards

Flashcards in ØNH vol 2 Deck (81)
Loading flashcards...
1
Q

Anamnesen om larynx omfatter

A

Symptomer: stemme, respiration, smerter, globulus, dysfagi, øresmerter

Forløb: akut, subakut, kronisk, udvikling

Pt-karakteristika: alder, køn, ko-morbiditet, tobak/alkohol

Funktion: sikre respirationen, og skille luft fra føde.

2
Q

Klassisk sygehistorik ved stridor

A
  • Respirationsmønster: normo?, tachypnø?, bradypnø?
  • Positionering: sniffing position(obstruktion)?
  • Respirationslyde: snorken (svælg ødem)? høj frekvent (glottis ødem)?, bifasisk (ødem ved struben/længere nede)?, samtidig indtrækning
  • Farve: normal? blå?
  • Puls
  • SaO2
  • Temperatur
3
Q

Årsager til stridor hos hhv spædbørn, børn og voksne (overordnet)

A

Spædbørn:

  • kongenit laryngo-tracheal anominali
  • recurrensparese
  • reflux laryngitis

Børn:

  • infektion og inflammation*
  • fremmedlegeme
  • tumor

Voksne:

  • infektion
  • inflammation
  • fremmedlegeme
  • tumor
  • recurrensparese

*virus, bakterier, peritonsillær absces,

4
Q

Karakteriser akut epiglottitis

A

Patologi: flegmone af epiglottis og arygerioner
- h. influenzae, streptokokker

Sjælden ; voksne>børn

OBS laryngeal flegmone kan forekomme ved infektioner i pharynx, fx para-/retro-pharyngeal absces

Fremgangsmåde:

  • lægeledsaget transport under intubationsberedskab
  • steroid
  • AB iv.
5
Q

Karakteriser pseudocrup

A

Patologi: subglottisk ødem (smalleste sted hos børn, lige under stemmelæberne)

Børn 0-6 år

Symptomer og tegn: krupal hoste, inspiratorisk stridor, katarrhalia, blegrødt ødem subglottisk

Behandling: kold luft + eleveret. Ved medtagede patienter gives inhalation adrenalin og systemisk steroid.

6
Q

Emner gennemgået til forelæsning d. 29/4

A
  • stridor
  • akut epiglottitis
  • pseudocrup
  • fremmedlegeme (–> crashindledning med akut intervention (fjernelse af fremmedlegeme og derefter intubation pga risiko for sekundært ødem efterfølgende) –> direkte laryngoskopi og bronchoskopi i GA).
  • laryngomalaci
  • larynxtraume
  • hæshed
  • papillomer
  • sangerknuder
  • reinkes ødem
  • cyste
  • polyp
  • recurrensparese
7
Q

Karakteriser laryngomalaci

A

Hyppigste årsag til inspiratorisk stridor hos spædbørn.

Patologi: omega-formet glottis. 8-tals formet –> dynamisk stenose med inspiratorisk stridor pga slimhindehævelse i epiglottis, arybruskene og plicae aryepiglotticae.
Kongenit hos børn, kan komme pga recurrensparese hos voksne.

Symptomer: stridor og indtrækninger, obs dårlig trivsel, debut 1-2 uger efter fødsel og forværres over måneder hvorefter det ofte bedres efter nogle måneder.

Differentialdiagnose: Web, subglottisk stenose, vaskulær ring, cyste, tumor

Behandling: ofte spontan bedring ved 2 års aldren pga vækst, evt kirurgi

8
Q

US metoder til larynx ved fx hæshed

A
  • fiberskopi

- stroboskopi

9
Q

Årsager til hæshed

A
  • papillomer på plica vocalis
  • sangerknuder (ødematøse/ fibrotiske knuder på plicae vocales)
  • reinkes ødem (hævelse af slimhinden på stemmebåndende i reinkes rum)
  • cyste
  • polyp
  • recurrensparese (svag og luftig stemme, aspirationstendens) (diagnostik svarende til nervens forløb! Især (lunge)cancer)
10
Q

Histologiske typer af hoved-hals cancer

A

Pladeepitel –> planocellulærkarcnom –> ulcera

Kirtelvæv –> adenokarcinom

Bløddele –> sarkom

Lymfevæv –> lymfom

Symptomer og tegn: smerter, blødning, sår (der ikke vil hele), trismus /fikseret tunge, knude på halsen

  • tumor/ulcus
  • induration
  • påvirket funktion (fiksering tunge /trismus)
  • LK metastase
11
Q

Behandling af hoved-hals cancer

A
  • Operation +/- (C)RT
  • T-site (excision +/- rekonstruktion
  • N-site (halsglandeldissektion (ALTID! Da op mod 1/3 vil have subkliniske mikrometastaser), sentinel node)
  • (C)RT: >T2, >N1, ikke radikal

Prognosen afhænger af metastase, tumorstørrelse og infiltration, dybde, lokalisation og patientfaktorer.
Lavt stadie: >80%
Højt stadie: <40%

12
Q

Hvordan innerveres læberne

A

Musculus orbicularis oris innerveres motorisk af n. facialis. Overlæbens (inkl. prolabiet) sensoriske innervering kommer via n. infraorbitalis fra n. maxillaris (V2), mens underlæben innerveres sensorisk fra n. alveolaris inferior fra n. mandibularis (V3)

13
Q

Hvorfor forsynes læberne arterielt

A

Arterie labialis superior og inferior (begge fra a. facialis) anastomoserer med den modsidige i midtlinjen og danner en arteriel ring. Det venøse tilbage flow sker via vener med tilsvarende forløb og navne.

14
Q

Angiv læbernes lymfedrænage

A

Overlæbe –> lnn submandibularis

Underlæbe –> lnn submentales

15
Q

Hvordan innerveres kinden

A

Motorisk fra n facialis, mens slimhinden innerveres af n. buccalis fra n mandibularis (V3).
Huden mellem mundvigen og laterale øjenkrog innerveres af n. maxillaris, mens fra mundvigen og kaudalt innerveres af n. mandibularis.

16
Q

Hvordan er ganen opbygget

A

Af den hårde gane (palatum durum), som udgør de forreste 2/3 med rugae (folder) og midtlinjen (raphe), og af den bløde gane (palatum molle) som udgør den bagerste 1/3. Den bløde gane danner ganesejlet og udgøres af et kraftigt BV med muskler, kirtler, kar og nerver, hvilket er væsentligt for funktionen ved tygning og synkning.

Slimhinden på den hårde gane er blegrød, mens den bløde gane er mere mørkerøde. Den bløde ganes frie nedre kontur danner i midtlinjen uvula. Lateralt med uvula udgår forreste og bagerste ganebue. Mellem ganebuerne findes tonsilla palatina.

17
Q

Hvordan innerveres ganen

A

Sensorisk fra n maxillaris (V2), mens sensoriske grene fra n glossopharyngeus medvirker til innervationen af den bløde gane, ganebuerne, tonsillerne samt nært beliggende dele af svælgvæggen. Den bløde ganes muskler innerveres af n. mandibularis (V3) og n vagus.

18
Q

Hvordan er mundbunden opbygget

A

Diaphragma oris dannes af de to musculi mylohyoidei som udgår fra linea mylohyoidea på underkæbens inderside og mødes i midtlinjen i et senestrøg som strækker sig fra hagens inderside til tungebenet, samt m geniohyoideus.

19
Q

Hvor løber udførselsgangen for gll submandibularis

A

Ductus løber på sammen med en del af kirtelvævet i spalten mellem m. mylohyoideus og m hyoglossus ind i mundbunden. Den løber sammen med nn. hypoglossus og lingualis. Den udmunder sammen med en større udførselsgang fra gll sublingualis i caruncula sublingualis lige lateralt for frenulum linguae.

20
Q

Hvor ligger gll sublingualis

A

Lateralt for ductus submandibularis på oversiden af m mylohyoideus. Den danner en forhøjning i slimhinden, plica sublingualis, og langs denne udmunder flere små udførselsgange.

21
Q

Hvad skal man være obs på med infektioner i munden

A

Infektioner i tænder og andre mundorganer kan spredes via det løse BV til trigonum submandibulare og spatium parapharyngeum helt ned til mediastinum.

22
Q

Hvordan opdeles tungen

A

I en bevægelig del (corpus linguae) og i tungeroden (radix linguae)

23
Q

Hvordan innerveres tungen

A

Smagløgene på den bagerste del af tungen og i svælget innerveres af n. glossopharyngeus. Det centrale område af tungens bagerste tredjedel samt epiglottis innerveres smagssensorisk af n vagus. Herfra går smagsfibrene til nucleus tractus solitarii i hjernestammen. Smagsdiskriminering sker på kortikalt niveau.
Corpus linguae innerveres af chorda tympani gnm n lingualis.

24
Q

Angiv oropharynx afgrænsninger

A

Oropharynx (pars oralis pharyngis): strækker sig
fra den bløde gane til overkanten af strubelåbet,
epiglottis.

  • Bagvæggen: ligger foran corpora af 2. og 3.
    halshvirvel, m. longus colli og m. longus capitis.
  • Forvæggen, udgøres opadtil af åbningen til
    mundhulen, isthmus faucium (opadtil den bløde
    gane, til siderne de forreste ganebuer og nedadtil af
    tungeryggen) nedadtil af tungeryggen, dorsum
    linguae og epiglottis. Nederst i forvæggen, bagved
    tungen og foran epiglottis findes vallecula epiglotti,
    en parrede fordybning. Den afgrænses af plica
    glossoepoglottica mediana og plice
    glossoepiglottica lateralis.
  • Sidevæggen, afgrænses af de to ganebuer, arcus
    palatoglossus og arcus palatopharyngeus.
25
Q

Hvordan forhindres fejlsynkning muskulært

A

Stylofaryngealmusklerne løfter den nederste del svælgvæg og skjoldbrusken opad-bagud, hvorved epiglottis lukker for larynx og sørger for at maden glider forbi larynxåbningen ned i spiserøret.

26
Q

Hvad udgør tilsammen Waldeyers svælgring

A

Adenoide vegetationer + plica salpingopharyngea + tonsilla palatina + tonsilla lingualis

27
Q

Angiv undersøgelsesmetoder til mund og svælg

A

(- anamnese)

  • inspektion med pandelampe
  • (bimanuel) palpation
  • US af tyggeapparatet evt med spejl, evt perkussion af tænder med spatel eller spejl-skaft
  • ortopantomografi
  • artrografi af kæbeled
28
Q

Hvor udmunder gll parotis

A

På papilla stenoni på højde med første molar i overkæben

29
Q

Angiv misdannelser og udviklingsforstyrrelser og syndromer i mundhule og svælg

A

Kæbeanomalier (overbid (prognati) / underbid (retrognati) - alt efter hvilken knogle, fx maxillærmaxillær prognati)

Tandanomalier (afvigelse i antal, amelogenesis imperfecta (forstyrrelse i emaljens mineralisering), dentinogenesis imperfecta (forstyrrelse i dentindannelsen))

Udviklingscyster (ex follikulærcyster, kan dannes i resterne af det emaljedannende epitel rundt om tandkronen, mest alm ifm ikke-frembrudte visdomstænder, primordial-, keratocyster)

Tungemisdannelser (spaltet, makroglossi, mikroglossi, aglossi, glossitis rhombica mediana, lingua fissurata, frenulum breve linguae, tungebasis-thyroidea)

Syndromer:

  • læbe-gumme-gane-spalte
  • Pierre Robins syndrom
  • Treacher Collins syndrom
30
Q

Definer submukøs ganespalte

A

2 ud af 3 følgende misdannelser:

  • spaltet ganemuskulatur
  • bifid uvula
  • indkærvning i bagre kant af hårde gane/ manglende spina nasalis posterior

Ofte subklinisk men kan give symptomer hvis man fjerner store mængder adenoide vegetationer på en patient hvor tilstanden ikke er erkendt, især AV kan udfylde den del af rhinopharynx som den mangelfuldt lukkede bløde gane ikke kan lukke ved tale og synkning.

31
Q

Definer Pierre Robins syndrom

A

= klinisk ses en underudvikling af underkæben, retrognati/mikrognati, så tungen mangler sin sædvanlige støtte og derfor falder bagud. Kan være kombineret med ganespalte.

Symptomer: besvær med fødeindtag og besvær ved at holde åbne luftveje ved rygleje.

Hvis barnet klarer de første år uden kirurgisk behandling, plejer tilstanden at bedres spontant med tiden.

32
Q

Definer Treacher Collins

A

= arvelig sygdom som indebærer at de organer som dannes fra første gællebue og gællefure, er underudviklede. Pt har misdannelser i form af manglende lukning af os zygomaticus (kindben), underudvikling af maxillen, defekter i orbita, mangel på eller undervikling af kæbehuler og deformerede ydre ører og eller mellemører med deraf følgende hørenedsættelse.
Ca. 15% har uni- eller bilateral makrostomi (bred fisklignende mund)

33
Q

Typer af orale slimhindeforandringer

A
  • Rhagader
  • Herpes labialis
  • Oral herpes zoster (helvedesild)
  • Ulcerøs gingivitis og stomatitis (hos immunsupprimerede)
  • Oral candidose
  • Oral lichen planus (s. 195)
  • Orale leukoplakier (eksklusionsdiagnose - hvidlig læsion som ikke kan skrabes af slimhinden, og som ikke er anden sygdom, præmalign forandring, ses fx ved Plummer-Vinsons syndrom, mekaniske traumer, tobak)
  • Erytroplaki (>80% udviser svær dysplasi eller carcinoma in situ, kan heller ikke skrabes af)
  • Lingua geographica
  • Lingua villosa (hairy tongue)
  • Stomatitis aphthosa (blister, svær form er Suttons afte (RCAS) som er differentialdiagnose til cancer)
  • Orale manifestationer ved Crohns sygdom
  • Behcets sygdom (unge, systemsygdom, form for vaskulit, recidiverende orale og genitale aftøse ulcerationer samt uveitis)
  • Lupus erythematosus
  • Pemfigoid (subepiteliale blærer, Nikolskys tegn (epitelet er forskudt ift bindevævet), kan medføre synsnedsættelse som en frygtet komplikation ved involvering af conjunctiva)
  • Pemfigus (gruppe alvorlige autoimmune sygdomme, s. 199, der udvikles antistoffer imod epitelets ICL substans)
  • Reiters sygdom (+ røde, let forhøjede områder)
  • Erythema multiforme exsudativum
  • Toksisk stomatitis (forgiftning med bly, amalgam, cytostatika)
  • Tunge- og mundsvie (fx ved jernmangelanæmi, strålebehandling, hormonelle forstyrrelser, DM)
34
Q

Definer rhagader

A

= sprækker i mundvigene som inficeres af candida albicans og stafylokokker.
Associeret med jern og B-vit mangel (især B2-riboflavin)

35
Q

Karakteriser mundhuleforandringer ved lupus

A

Især ved diskoid LE ses foruden telangiektasier hvidlige, fjeragtige striae på atrofisk bund, som minder om lichen-forandringer. Ved SLE forekommer der også uskarpt afgrænsede, fibrinbelagte sår med varierende udbredelse i slimhinden. Ved LE ses ofte læsioner i den hårde gane, hvilket er ualmindeligt ved lichen.

LE læsioner er ofte sekundært inficeret med candida.

36
Q

Angiv odontologisk relaterede sygdomme

A

Odontogene infektioner:

  • Caries
  • Komplikationer til tandekstraktion
  • Osteoradionekrose
  • Kæbeledsproblemer
37
Q

Angiv komplikationer til caries

A
  • Pulpitis (inflammation i pulpa)
  • Pulpagangræn
  • Periapikal osteitis, rodspidscyste, absces
  • Osteomyelitis i mandiblen
  • Parodontale infektioner
  • Gingivitis
  • Parodontitis
  • Parodontale abscesser
  • Pericoronitis
38
Q

Karakteriser mundbundsflegmone

A

Tiltagende synkesmerter og påvirket almen tilstand med feber.
Kan forekomme ved spredning fra tandinfektion i undermunden.
Et hårdt smertefuldt infiltrat udvikles i mundbunden, hvilket kan afstedkomme ødem i regio laryngis, som kan give livstruende åndedrætsbesvær.
Det kan endvidere sprede sig bagud mod spatium parapharyngeum og videre til basis cranii, mediastinum og thorax.

39
Q

Komplikationer til tandekstraktion

A
  • Alveolær osteitis
  • Blødning
  • Oroantral fistel (direkte kommunikation ml mundhule og kæbehule)
40
Q

Definer osteoradionekrose

A

Blotning af knogle i et område af kæben, som tidligere er blevet strålebehandlet, og som ikke læger ved konservativ behandling.

41
Q

Angiv typer af svælginfektion

A
  • Akut pharyngitis
  • Rhinopharyngitis
  • Kronisk pharyngitis
  • Herpangina (vesikler på ganuebuer, uvula og svælgvæg med klart indhold som brister og derefter ulcererer, Coxsackie A, selvlimiterende og varer en uges tid)
  • Tonsilitis acuta (udtalt rødme i svælg, feber, blægninger)
  • Peritonsillær absces
  • Vincents angina, tonsillitis ulceromembranaea (ensidig tonsilit med ulceration, nekrose og belægninger, unge mænd, behandles med penicillin og metronidazol –> diff diagnose er malignitet)
  • Lemierres syndrom
  • Mononucleose
  • Orale manifestationer ved HIV, AIDS (oral candidose, Karposi sarkom, herpes, verrucae, kondylomer, after)
  • Svælgdifteri (ægte croup)
42
Q

Angiv hyppigste årsager til og symptomer på kronisk pharyngitis

A

Ofte følge af eksposition for luftforurening som røg og opløsningsmidler. Tæthed af næsen med nedsat fugtning af indåndingsluften til følge.

Symptomer: Rømning, klumpfornemmelse, sejt slim, tørhedsfornemmelse i halsen. Bagerste svælgvæg er rød og granuleret. Granulomerne består af hyperplastiske lymfoide plaques.

43
Q

Indikationer for tonsillektomi

A
  • > 3-4 tilfælde af akut tonsilitis årligt de seneste to år
  • recidiverende peritonsillær absces
  • obstruktiv vejrtrækning pga forstørrede tonsiller
  • vejrtrækningsproblemer pga forstørrede tonsiller ved mononukleose eller svær hypertrofi
  • mistanke om malignitet
  • forværring af psoriasis, reumatoid artritis, glomerulonefrit ifm akut tonsilitis
44
Q

Beskriv Lemierres syndrom

A

Fusobacterium necrophorum
20 tilfælde/år, 15-25 år, ellers raske.

Begynder som en klassisk halsinfektion men efter nogle dage udvikles sepsis med vena jugularis-tromboflebitis og septiske embolier til andre organer, oftest lungerne, hvor der dannes abscesser.

AB i 6 uger, mortalitet på 9%.

45
Q

Beskriv svælgdifteri (ægte croup)

A

Inkubationstid ca. 1 uge med Corynebacterium diphtheriae. Begynder snigende med subfebrilia og erytem i svælget med pletvis membrandannelse. Membranerne er gråhvide, adhærent til slimhinden og består af fibrin, inflammatoriske celler, nekrotisk epitel og bakterier. Membranerne kan obstruere larynx og forårsage ægte croup, og når de forekommer i trakea og bronkier kan de forårsage kvælning.
I løbet af anden sygdomsuge kan der i op til 65% af tilfældene tilstøde toksisk myokarditis.
Efter 2-3 uger kan toksinerne give neurologiske udfald med pareser i den bløde gane og svælgmuskulatur og lammelse af diaphragma.

Diagnosen stilles ved dyrkning - langt de fleste er vaccineret.

Behandlingen er penicilin samt injektion med difteriantitoksin. Man bør revaccineres hvert 10. år.

46
Q

Hvornår skal malignitet i mundhulen mistænkes

A

Ved enhver palpabel resistens i mundhule og svælg, samt ethvert sår i slimhinden som ikke heler inden for 3 uger.

47
Q

Definer apnø

A

= manglende luftindtag gnm næse og mund i mindst 10 sek og samtidig reduktion af SaO2 med mindst 3%

Obstruktiv søvnapnø (OSA) indebærer at apnøerne forekommer med en gns frekvens på mindst 5 pr time i løbet af 6 timers søvn. Hvis OSA forekommer samtidig med at patienten har symptomer i dagtiden kaldes det for obstruktiv søvnapnøsyndrom (OSAS).

Apnø-hypopnøindeks (AHI) er det gennemsnitlige antal apnøer og hypopnøer pr times søvn.

Oxygensdesaturationsindeks (ODI) er det gns antal desaturationer pr times søvn.

En tilstand karakteriseret af et øget respiratorisk arbejde, men med lavt AHI, som alligevel fører til søvnforstyrrelser og øget dagtræthed, kaldes upper airway resistance syndrome (UARS)

48
Q

Definer hypoapnø

A

= reduktion i luftindtaget med mindst 50% og samtidig reduktion af SaO2 med mindst 3%

49
Q

Angiv forskellen på obstruktiv apnø og central apnø

A

Ved obstruktiv apnø stopper luftindtaget ved aflukning af luftvejen selvom åndedrætsbevægelserne fortsætter. Ved central apnø stopper såvel luftflow som åndedrætsbevægelser.

Det er dog sædvanligt at en apnø indledes med en kort central apnø, som følges af en obstruktiv apnø –> blandet apnø. Kan efterfølges af arousals (opvågning).

50
Q

Symptomer på obstruktiv søvnapnø

A

Dagtid:

  • dagtræthed
  • hukommelsesproblemer
  • morgenhovedpine
  • irritabilitet, aggressivitet
  • depression

Nattetid:

  • snorken, ophold i vejrtrækningen
  • urolig søvn, hyppige opvågninger
  • udtalt nattesved
  • nykturi
  • gastroøsofageal reflux

Rammer ofte ved 50-60 år, forekomsten af OSAS er 2% af kvinder og 4% af mænd. OSA er noget højere.

51
Q

Komplikationer til søvnapnø

A

Øget risiko for blodprop i hjerne og hjerte, arytmi samt udvikling af DM type II.

s. 218

52
Q

Behandling af obstruktiv søvnapnø

A
  • undgå alkohol
  • undgå rygleje
  • vægttab
  • optimer den nasale respiration
  • CPAP (kontinuerligt overtryk på 5-15 cm H2O, hvilket holder luftvejen åben)
  • søvnapnøtandskinne
  • kirurgi i oropharynx
  • trakeotomi
53
Q

Årsager til halitosis (dårlig ånde)

A

Mundhule:

  • dybe tandkødslommer
  • bakterieretention på tungen
  • dybe krypter i tonsillerne

Næse-bihuler:

  • dentalt kænehuleempyem
  • fremmedlegeme
  • rhinitis chronica
  • ozoena

Lunger:

  • diabetes
  • nyreinsufficiens
  • leverkoma
  • akyli
  • tarmflora
54
Q

Hvordan inddeles spytkirtlerne

A

Gll. buccales, labiales, palatinae, retromolares og apicis linguae.

55
Q

Hvilken nerven løber mellem den superficielle og profunde lap af gll parotis

A

N. facialis

56
Q

Hvordan er spytkirtlernes generelle blodforsyning

A

Karrene følger udførselsgangene i deres delinger, så hver lobulus har sin egen separate blodforsyning.

Parotis - a carotis ext (a maxillaris, a auricularis post, a transversa faciei)
Submandibularis og sublingualis - a facialis (a lingualis)

57
Q

Innervation af spytkirtler

A

Sympaticus og parasympaticus

Parasympaticus
Parotis: nucl. salivartorius inf (n. glossopharyngeus), plexus tympanicus og n petrosus superficialis minor til ggl oticum.

Sympaticus
Fra ggl cervicale superius

58
Q

Undersøgelsesmetoder til spytkirtler

A
  • anamnese (alder? mundtørhed?, smagsforandring?)
  • inspektion
  • palpation
  • røntgen (sialografi m kontrast) –> sialometri (måling af spytsekretionshastigheden OBS problem ved manglende spytsekretion)
  • CT/MR (MR sialografi)
  • skintigrafi
  • sialoendoskopi
  • UL
59
Q

Misdannelser og forstyrrelser i spytkirtlerne

A
  • Agnesi
  • Hypoplasi
  • Divertikler i gangsystemet
  • Aberrante spytkirtler på steder de normalt ikke findes
  • Multiple ektasier i gangsystemet
  • Cyster
  • Mucocele
  • Ranula (spytkirtelcyste med en tynd og blåglinsende væg)
60
Q

Typer af infektioner i spytkirtler

A
  • Sialoadenitis pga virus (fåresyge (parotitis epidermica), CMV, Cox-A)
  • Akut purulent parotitis
  • Kronisk recidiverende parotitis (juvenil kronisk recidiverende parotitis)
61
Q

Typer af immunsygdomme i spytkirtler

A
  • Spytkirtelsarkoidose
    —–> konstant bilateral diffus parotishypertrofi, uveitis og feber samt facialisparese (Heerfordts syndrom).
    Der kan ikke presses purulent eller skyet spyt ud og sialografien viser ikke ektasier
  • Autoimmun sialoadenitis (Sjögrens syndrom)
  • —-> mundtørhed (xerostomi), parotishypertrofi, øjentørhed (keratoconjunctivitis sicca) og kroniske ledsmerter. Uden tilstedeværelsen af klinisk defineret BVsygdom men med visse serologiske fund som høj sænkningsreaktion, forhøjet CRP , ANA positiv samt en polyklonal hypergammaglobulinæmi.
    • Kronisk lymfocytær inflammation i alle eksokrine kirtler.
    • Sialografi viser initialt punktate ductektasier og senere større gange globulære, cystiske og destruktive ektasier.
    • øget risiko for MALT lymfom
62
Q

Typer af tumorer i spytkirtler

A

Ca. 200-300 årligt, hvoraf 60 er maligne.

Parotistumorer er hyppigst (80%), derefter submandibularis (5-10%).

Benigne: pleomorfe adenomer, monomorfe adenomer

Maligne: acinic cell-karcinom, mukoepidermoidt karcinom, adenoidcystisk karcinom (!!)

((lavt differentieret polymorft adenokarcinom, salivary duct karcinom, karcinom i pleomorft adenom, udifferentieret karcinom))

63
Q

Symptomer på spytkirtel tumor

A

Parotis: hævelse i tonsilregionen (timeglas tumor)

De små spytkirtler: protesen passer ikke længere

64
Q

Andre sygdomme i spytkirtlerne

A
  • sialolithiasis (80% i gll submandibularis, unilateralt, kirtlen hæver ved spytsekretion ifm spisning, spytkitelkolik, efterfølges af vedvarende hævelse og ømhed,
  • sialose (noninflammatorisk spytkirtelforstørrelse, bilateral, ofte recidiverende med perioder med let ømhed, optræder ofte ifm endokrine forstyrrelser )
  • hyposalivation/geriatrisk mundtørhedssyndrom
  • lægemiddelinduceret sialopeni (medicin med antikolinerg effekt, med nedsat sympatikusaktivitet, med alfa-adrenerg stimulation, diuretika, andet)
65
Q

Angiv og karakteriser kongenitte ossøse malformationer

A
  • Choanal atresi: uni- eller bilateral, 1/8000, ossøs eller membranøs, cyanose, ateriort sekret altid, andre udviklingsanomalier hos 44%, CHARGE syndrome (7%)
  • -> ved bilateral atresi vil små børn fx ikke kunne dige
  • Devierende ydre næse: hyppigste fraktur sequela, diskonfiguration af det bruskede og/eller ossøse skelet (standardiseret vurdering), indtrækning af næsens sider under nasal inspiration, problemer med at briller ikke kan sidde på næseryggen,
  • –> OBS kan give anledning til septum-hæmatom som SKAL udtømmes inden for 24 timer, da det man ellers ser henfald af brusken pga manglende ernæring)
  • Septum deviation: giver anledning til hypertrofi af choncae inferior pga flowinduceret hypersinuitis(??), klager over bilateral stenose måske pga flowændringen,
66
Q

Karakteriser kronisk rhino sinuitis

A
  1. Med/uden polypper
  2. allergisk / non-allergisk /infektiøst

Multifaktoriel ætiologi:

  • allergi
  • medicin
  • graviditet (20%)
  • gustatorisk
  • infektiøs
  • vasomotorisk
  • arbejdsrelateret
  • hyper eosinophile syndromer
  • flow induceret
  • specifik inflammation

Sygdommen forværres i en cyklus af hævelse –> blokeret drænage –> stagnation og infektion –> hævelse

67
Q

Hvad er den mest frygtede komplikation til en simpel næsefraktur?

A

Et septumhæmatom med abscedering og efterfølgende sammenfald af septumbrusken og dermed næseryggen. Klinisk giver det nasalstenose. Ved abscedering kommer der ofte feber.

Overses tilstanden hos børn, kan det føre til væksthæmning af ikke bare næsen, men også af hele mellemansigtet.

Klinisk diagnose:

  • inspektion og palpation
  • fejlstilling, hævelse, krepitation og ømhed er typiske symptomer

CT kan benyttes i tvivlstilfælde. Er der som følge af ødem tvivl om hvorvidt næsen er brækket, er det hensigtsmæssigt at vurdere det igen når hævelsen er faldet omkring 5. dagen.

68
Q

Hvilke former findes af oral candidose

A

Akut og kronisk form. Derudover skelnes mellem en pseudomembranøs og en erythematøs type.

Akut pseudomembranøs candidose: rammer oftest spædbørn (trøske), og ældre med dårlig AT og i steroidbehandling.
Det ses som hvide membraner som kan skrabes væk og dækker over en rød, letblødende slimhinde.

Akut erythematøs candidose: komplikation til AB behandling, uskarpt afgrænset, rødligt, slimhindelæsioner med varierende grad af svie.

Kronisk candidose: sekundært til andre tilstande fx protesestomatit, rhagader, oral lichen planus, leukoplako mv.

Påvisning af hyfer i skrab fra mundslimhinden er diagnostisk for aktiv candidose, men en negativ prøve udelukker det ikke.

Behandles med god mundhygiejne og evt mundskylning med nystatinmikstur i 4 uger.
Hos immunkompromitterede kan systemisk behandling være nødvendigt.

69
Q

Karakteriser ulcerøs gingivitis og stomatitis

A

Rammer svækkede og immunsupprimerede.
Interdentalpapiller nekrotiserer. Nekroserne spreder sig på gingiva og indimellem til andre dele af mundslimhinden eller tonsillerne.
Når de nekrotiserede membraner skrabes af, blottes en let blødende, udtalt øm overflade. Pt har en påfaldende dårlig lugt fra munden, påvirket almen tilstand samt feber.
I de nekrotiserede områder findes fusiforme bakterier og spirokæter.

Behandles med metronidazol og penicillin samt lokal oprensning med hydrogenperoxid samt tandlæge-sanering.

70
Q

Karakteriser oral lichen planus

A

Ses hyppigst i kindslimhinden som hvide papler på en rød atrofisk slimhinde. Paplerne danner ofte et retikulært mønster (Wickhams striae), som ligner mønstret på netmelon –> lichenoide reaktioner.

Ukendt ætiologi.
Men oral LP forekommer hos næsten 50% med kutan lichen ruber planus, men den orale form er mere almindelig end den kutane.

Lidt øget risiko for udvikling af oral cancer.

Behandles med justering af fyldninger og proteser, forbedret mundhygiejne. I svære tilfælde behandles med kortikosteroid og sjældent kirurgi.

71
Q

Karakteriser peritonsillær absces

A

2200 årligt, ofte pga streptokoktonsilittis som breder sig ud i det løse BV mellem tonsilkapsel og svælgmuskulatur.
Primært yngre voksne

Symptomer: ensidige halssmerter, problemer med at spise/drikke, feber og påvirket AT

Obj: trismus, rødme, asymmetri i svælget med medialt forskudt tonsil samt frembulende ganesejl. Uvula er hævet og forskudt.

Diagnostik: punktur og aspiration af pus gennem forreste ganebue laterat og over tonsillen.

Behandlling: voksne behandles i LA med incision og dilatation med Listers tang. Hos børn og unge foretages ofte akut bilateral tonsillektomi. Der suppleres med AB.

Tonsillektomi à chaud (akut tonsillektomi mens der er infektion) kan være indiceret hvis der er svær hypertrofi med betydeligt reduceret passage og respirationsproblemer.

72
Q

Typer af benigne tumorer i mundhulen/oropharynx

A
  • fibromer (hyppigst; som bid-fibromer som er hyperplasi efter bid)
  • papillom (diskret, stilket tumor i ganen, på ganebuer el tonsiller)
  • benigne spytkirteltumorer eller retentionscyster
  • pleomorftadenom og basalcelleadenom (på læber og i ganen, submukøse forhøjninger som aldrig ulcererer)
  • timeglastumorer (tumorer i tonsilregionen udgået fra den dybe parotislap)
  • lipomer (mundbund, læber, tunge, svælg)
  • myxomer
  • hæmangiomer
  • telangiektasier (mb Osler)
  • epulis (glat, ofte rund, blårød telangiektasi tumor, som udgår fra området mellem tand og gingiva, vokser langsomt, skyldes irritativt tilstand eller hyperparathyroidisme)
73
Q

Karakteriser parotitis epidemica

A

Paramyxovirus overføres ved dråbeinfektion og slår sig ned i spytkirtlens epitelceller. Der opstår et intersitielt ødem med infiltration af lymfocytter og plasmaceller. Der efterfølges af et henfald af epitelceller og isoamylase fra spytkirtlerne stiger i serum.

Optræder mellem 2-14 år, efter ca 18 dages inkubationstid. 75% har dobbeltsidig hævelse.

Meningoencefalitis, pancreatitis og orchitis kan ses i forbindelse hermed.

74
Q

Karakteriser akut purulent parotitis

A

Ofte ensidig, ses primært hos ældre ptt med dårlig AT samt ophæve spytsekretion, hvilket øger risikoen for en kanalikulær eller hæmatogen spredning af stafylokokker eller streptokokker, som slår sig ned i spytkirtelvævet.

Sympt: hævelse, smerte og abscedering. Purulent materiale kan presses ud gennem udførselsgangen. Der kan ses høj feber og påvirket AT.

Diagnosen stilles klinisk.

Behandlingen er rigeligt væskeindtag og AB samt stimulation af spytflow med sur spise (citron).

75
Q

Karakteriser kronisk recidiverende parotitis

A

Sædvanligvis ensidig, men kan ses bilateralt.

Symp: recidiverende, smertende let hævelse af parotis. Af og til med feber. Det spyt som kan presses ud ved hjælp af parotismassage ses oftest af indeholde et skyet, hvidligt materiale. Spyttet kan smage salt eller syrligt, men sekretionen er generelt nedsat.
I sekretet findes ofte beta-hæmolytiske streptokokker og stafylokokker.

Histologisk findes initialt dilaterede spytrør og let infiltration af lymfocytter. Senere ses fibrose og kirtelatrofi.

Diagnostik vha sialografi til påvisning af ductektasier.

Behandlingen er konservativ og det er kun få ptt som behøver andet end AB + syrlig spise + parotismassage.

Efterhånden atrofiere kirtlen og eksacerbationerne klinger af. Der er dog risiko for facialisparese da der er fibrose.

76
Q

Symptomer og fund ved Sjögrens syndrom

A
  • mundtørhed, ofte meget udtalt
  • røde slimhinder, sekundær kronisk oral candidose
  • hyperplastisk, fissureret tunge
  • udtalt enkelt- eller dobbeltsidig spytkirtelhævelse
  • tør, atrofisk rhinopharyngitis og/eller laryngitis
  • grusfornemmelse i øjnene
  • forhøjet SR, hypergammaglobulinæmi
  • ANA og/eller positiv reumafaktor
  • aldrig feber
77
Q

Årsager til nasal stenose

A

Ossøse: kongenit, devierende, endonasale knoglefremspring

Chondrale:

ect noter

78
Q

Symptomer på mucocele

A

Ingen fra næse og bihuler, men debuter med øjen symptomer (dobbeltsyn og/eller eksoftalmus og synsnedsættelse) da det ofte er lokaliseret til sinus frontalis eller ethmoidales - associeret med kronisk rhinosinuitis.

Ved feber og tiltagende smerter mistænkes pyocele

79
Q

Sygdomme/tilstande som giver stridor hos børn

A

Misdannelser:

  • laryngomalaci
  • glottic web
  • kongenit subglottisk stenose
  • subglottisk hæmangiom
  • larynx fissur
  • stemmelæbeparese

Inflammatoriske tilstande:

  • pseudocroup
  • epiglottis acuta
  • laryngitis acuta

Andet:

  • fremmedlegemer i luftvejene
  • juvenile larynxpapillomer
  • angioødem
  • intubationsskade
80
Q

Sygdomme som giver stridor hos voksne

A
  • laryngitis acuta
  • laryngitis chronica
  • epiglottitis acuta
  • Reinckeødem
  • traumer mod larynx
  • cancer laryngis
81
Q

Vigtige anamnestiske informationer ved stridor

A
  • akut eller snigende symptomdebut
  • symptomernes varighed
  • synkebesvær, opkast eller regurgitation
  • ændret stemme
  • hoste (tør, produktiv)
  • feber
  • smerter samt lokalisation og varighed
  • vejrtrækningsbesvær
  • vekslende eller konstante symptomer